Meget fængende ... man slipper kun bogen under pres
Spil på liv og død
I fremtiden er verden dækket af vand, og drengen Urns eneste chance for at give sin familie et ordentligt liv er at deltage i det farlige spil Rangstigen sammen med pigen Kimo. Rangstigen er et tv-program, hvor unge mennesker kæmper på liv og død, indtil kun én er tilbage og vinder præmien - og bliver det Urn eller Kimo? Det lyder jo meget som 'Hunger Games', og selv om Lise Bidstrup på fantasymessen på Herlufsholm forsikrede tilhørerne om, at hun skrev sin bog uden at have læst 'Hunger Games', så er der stadig mange ligheder. Det ændrer dog ikke ved, at 'Spillets by' er 'meget fængende', og 'man slipper kun bogen under pres'. [Kort referat]