+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Den hemmelige datter" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Sporløs i Indien
Velkomponeret roman om den bortadopterede Asha, som rejser tilbage til Mumbai i Indien for at lede efter sin biologiske mor. Den del af bogen er elementært spændende som en krimi, men Shilpi Somaya Gowda er først og fremmest interesseret i at undersøge familiekærlighed, kulturelle rødder og følelsesmæssige bindinger imellem adoptivforældre og børn. [Kort referat]
Ingen bekymrer sig om en mor
Moderskabet er det centrale tema i denne debutroman af Shilpi Somaya Gowda, hvor vi følger to kvinder, Kavita i Indien, som må give sin datter til et børnehjem, og Somer i Californien, der adopterer pigen. Bogens problem ligger i kontrasten mellem de to kvinder: I lyset af Kavitas uhyrlige fattigdom blegner Somers problemer midt i en overpriviligeret tilværelse til rene banaliteter. Men skildringen af forholdene i Indien rammer lige i plet og gør bogen anbefalelsesværdig. [Kort referat]