Aber dabeiaf Julia Butschkow

Autofiktion

Selvom Julia Butschkows roman er hurtigt læst, sætter den sig alligevel varige spor. Det er nemlig alvorlige og store temaer, man bliver præsenteret for: hvad gør man, når man er bange for både livet og døden? Romanen er bygget op af korte tekststykker, som er yderst velskrevne, og sproget er let og poetisk. Forfatteren tager tråden op fra sin debutroman, hvor en ung kvinde opdager, at hendes bedstefar var topnazist. I 'Aber dabei' bliver en ung forfatterinde indlagt på en lukket psykiatrisk afdeling, efter hun har arbejdet med en roman om sin nazistiske bedstefar. Romanen er et godt eksempel på autofiktion, hvor realiteter fra forfatterens eget liv smelter sammen med fiktionen. [Kort referat]

Ondt i sjælen

Der er visse selvbiografiske elementer i Julia Butschkows kollektivroman om psykiske lidelser med psykiateren Jens Martin i centrum. Egentlig er det hele gennemført trist – forfatterinden, der føler sig forfulgt af de kz-fanger, som hendes farfar var med til at sende i gaskamrene; advokaten Ivan, der tænker med pikken; Jens Martin selv, som skaffer sig fred og ro ved at dope sin kone med psykofarmika – men Butschkow skriver 'befriende humoristisk og med et vidunderligt billedsprog.' [Kort referat]

En brise gennem den lukkede

I disse fortællinger fra en psykiatrisk afdeling spiller Julia Butschkow selv rollen som patient indlagt med en livstruende spiseforstyrrelse. Sammenblandingen giver denne anmelder en moderat læseforstyrrelse, for hvad er egentlig den dybere mening med at modellere en af romanens karakterer efter forfatteren? Ellers er det fine og klare skildringer af livet på den lukkede afdeling, måske næsten for velformulerede eftersom alle patienter – bortset fra den maniske, sexgale Ivan – alle er glimrende i stand til at gøre rede for deres psykiske tilstand. Anmelderen savner 'nogle ubesvarede spørgsmål, nogle sorte huller og spøgelser,' der kan opskræmme læseren, som ellers svæver ubesværet hen over elendigheden på det lette, flyvende sprog. [Kort referat]

Skelet og skelet imellem

Man bliver virkelig sparket omkuld i slutningen af Julia Butschkows ængsteligt sitrende kollektivroman om sød og knap så sød musik på en psykiatrisk afdeling i København. Bogen begynder ganske fredsommeligt, men vokser i den grad i hænderne på læseren. [Kort referat]

Skrøbelige psyker

Julia Butschkows kollektiveoman om 'sindets skrøbelighed' har tråde til andre af forfatterens bøger, til forfatterens eget liv og til den hjemlige litterære andedam. Således er den identitetsforladte forfatter Claus Beck-Nielsen indlogeret som biperson, og en person går igen fra Butschkows novellesamling 'Der er ingen bjerge i Danmark.' Sproget er stramt og upyntet, og dele af romanen er mere end bare rigtig god, men samlet set løfter bogen sig desværre ikke over det jævne. [Kort referat]

Her fungerer autenticiteten ikke

For en forfatter kan det være en spændende og konstruktiv leg at indlægge autentiske begivenheder og selvbiografiske elementer i en roman - ligesom Julia Butschkow gør det i denne korte kollektiv-fortælling fra en psykiatrisk afdeling i København. Bo Tao Michaëlis optræder eksempelvis i en meget lille birolle og forfatteren Claus Beck-Nielsen er nem at genkende som den navnløse fortællers tidligere kæreste. Men i dette tilfælde falder legen til jorden, og romanen er først og fremmest 'et vidnesbyrd om en forfatter i kunstnerisk krise.' [Kort referat]

Udenomssex og skriveblokering

Denne lidt spinkle roman er en slags apropos til Julia Butschkows roman fra 2009 om 'hendes opsporing af bedstefaderen og hans nazistiske fortid.' Forfatteren fik en spiseforstyrrelse af at se billeder af udsultede kz-fanger og er nu indlagt på en psykiatrisk afdeling under den promiskuøse overlæge, Jens Martin. Lægen og hans hustru samt en række patienter er hovedpersonerne i romanen, men 'nogen dybere interesse får man som læser ikke for romanens ganske typificerede figurer.' [Kort referat]

Lidt for cool

'Der er liv og død og en hel masse verdenssmerte' i Julia Butschkows kollektivroman om patienter og overlægen Jens Martin på en psykiatrisk afdeling. Midt i al tristessen bobler passionen, så den lille velskrevne 'roman alligevel ender med at blomstre fint.' [Kort referat]