Tabuboblen
Der er masser af fine miljøskildringer, sidehistorier, sjove bemærkninger og 'klare menneskelige iagttagelser' og sansninger i Thorstein Thomsens roman om en arbejderfamilie i 1950'ernes København. Til at begynde med sad denne anmelder med en følelse af, at romanen ikke vidste, hvor den ville hen, men langsomt begyndte det at dæmre, hvad der egentlig er på spil. Og det er faktisk langt mere interessant end det umiddelbart joviale familieportræt. Der ligger et enormt tabu om et selvmord begravet inde i en boble af tavshed, og når det går op for læseren, hvad der egentlig er på spil, åbner romanen sig for alvor som en 'oprigtigt rørende' fortælling. [Kort referat]