Banedanmarkaf Peder Frederik Jensen

Skeletlitteratur – på den fede måde

Hvis anmelderen var dansklærer i gymnasiet, ville han fluks gøre Peder Frederik Jensens rå øjebliksbilleder af danskere til en del af pensum sammen med den øvrige top i dansk nutidslitteratur. Al udenomssnak er skåret fra til fordel for nøgne skildringer af menneskeskæbner i konkrete livssituationer – og den metode appellerer, sammen med forfatterens fine sans for antydningens kunst, til 'læserens meddigten. Man bliver ganske enkelt nysgerrig' på de personer, der optræder i novellerne. [Kort referat]

Banedanmark

Novellesamlingen 'Banedanmark' handler ikke om tog, som titlen ellers kunne antyde, men alligevel ruller togene 'afsted og holder sig på sporet, men tager også mange afstikkere ud i landskabet, ind i hver en menneskelig afkrog'. Forfatteren henter inspiration både herhjemme og i udlandet og 'skriver sig ind i en tradition, der begynder med nogle af historien helt store forfattere'. Alt i alt indeholder bogen en række små historier, der til sammen danner et tydeligt billede hos læseren. Et følsomt og fremragende billede af både fornedrelse og smerte, men også af glæden ved at være til. [Kort referat]

Man kan tage mange ture med ”Banedanmark”

'Man kan tage mange ture med' Peder Frederik Jensens DSB-inspirerede noveller om danskere i udkanten af livet og samfundet. 'Nogle gange gør teksterne en melankolsk og trist på menneskehedens vegne, andre gange vil man handle og forvandle, og indimellem mærker man den varme, som gør menneskelige møder mulige.' Forfatteren behersker sproget som et effektivt redskab og man mærker hele vejen igennem hans omhu for at tegne sit danmarksportræt med de allermest velvalgte og præcise ord og udtryk. [Kort referat]

Fremragende ung mand

Peder Frederik Jensen har skrevet 'en rå, tankevækkende og gribende bog, der rager op over alle nye danske novellesamlinger.' Stilen er minimalistisk, men ikke på den pågående måde, man ser hos en del andre danske forfattere, der har forlæst sig på Hemingway. Peder Frederik Jensen 'slår ikke om sig med ord' men sproget indeholder alligevel en rigdom som 'i høj grad udspringer af valget af ord og måden, de sættes sammen på.' På trods af det korte format er bogen 'stor og eventyrlig' og 'man glemmer den aldrig.' [Kort referat]

Et enklere liv med høns

'Der er ikke så meget at grine ad i Peder Frederik Jensens novellesamling, men pyt med det', for der er til gengæld glimt af stor sproglig skønhed og opbyggelige nedture og nedslåethed. Forfatterens nedslag i danske udkantsliv er tæt på det misantropiske, men takket være bogens stilsikre tone oplever man snarere en 'frugtbar fremmedhed' og en velgørende mangel på medlidenhed. Det er ægte indlevende litteratur. [Kort referat]

Under mistrøstighedens bagende sol

Der er kun ganske få scener med 'kærligt nærvær' mellem personerne i Peder Frederik Jensens novellesamling om tog og mennesker, der suser forbi hinanden. 'Ellers møder vi kærlighedsløse mennesker, for hvem sex er en bytteforretning, et voldeligt undertrykkelsesmiddel eller i bedste fald et dunkende behov.' Forfatteren har et godt blik for ting og hvad de siger om os. Og han har det ordforråd, der skal til for at tegne en situation op i ganske korte passager. En svaghed er det så samtidig, at novellerne har tendens til det 'ind- og underforståede, og de dyrker i en grad det lige akkurat antydede, så det kan blive både mystificerende og påståeligt.' Allerbedst er de, 'når glimtene af de tavse, ensomme og desperate eksistenser ikke kun bliver til anslag og pointeret mistrøstighed, men får lov at folde sig ud.' [Kort referat]

Døde vandmænd i livskrise

Novellerne i bogen er små og ordknappe. De er dygtigt, professionelt og håndværksmæssigt gode. Hvis man læste en enkelt novelle om måneden, altså nøjedes med én indebrændt, lavmælt, ordknap skæbne ad gangen, ville novellerne sikkert bliver gode; ægte sprogkunstnerisk gode. Men når man læser hele bogen på én gang, bliver det i længden både kedsommelig, enerverende og direkte irriterende med den humørmæssige monotomi og forfatterens insisteren på, at alle hovedpersonerne helst ikke skal være fra hverken middelklassen eller den kreative klasse, 'men almindelige, arbejdende og arbejdsløse mennesker, suppleret med en enkelt filmstjerne og et par mere dramatisk socialt deklasserede eksistenser.' [Kort referat]

Uforløst og skuffende

Anmelderen bryder sig ikke om de mange åbne slutninger i Peder Frederik Jensens novellesamling. Forfatteren leverer 'ingen løsning på den ydre konflikt eller den psykologiske problemstilling' og bogen er derfor – for denne anmelder − 'lidt af en skuffelse' efter Peder Frederik Jensens meget roste debutroman fra 2013. [Kort referat]

Om Danmark

Anmelderen roser Peter Frederik Jensen for hans debutbog – 25 kloge, rammende og præcise noveller om livet i Danmark. Det er nu ikke forfatterens debut, men det gør ikke oplevelsen mindre. Forfatteren skriver 'empatisk og uden undskyldninger, afstand og forbehold.' [Kort referat]