+ Læs mere
Ekstra Bladet
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Homo metropolis 2013-2014" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Danske dage
Hvordan kan en krønikør, der løbende har leveret nye bind af den store danske samtidsroman i tegnet form dog finde på at gå på pension? Det mere end antyder Nikoline Wedelin, at hun har tænkt sig – i hvert fald med hensyn til serien Homo Metropolis, som er noget af det stærkeste og morsomste socialrealisme på dansk. ’Hvem skal nu fortælle om julefrokostens elendighed og pensionsalderens epistemologi, hvem skal fortælle vores historie og gøre grin med den på en måde, som faktisk gør det hele lidt lettere?’ Forhåbentlig kommer hun på bedre tanker og fortsætter med at spidde os alle sammen, som hun gør det i denne samling af striberne fra 2013 til 2014. [Kort referat]
Danskernes store samtidsroman
Denne anmelder er bestemt ikke den eneste, der betragter Nikoline Werdelins Homo Metropolis-serie som ’danskernes store samtidsroman.’ Hun fortæller med skarpt blik og øm solidaritet om mennesker fra alle dele af storbymiljøet, og hendes streg bliver kun bedre og bedre med årene. [Kort referat]
De gode, de onde og de skrupforvirrede
Der er kun fire historier i denne samling af Nikoline Werdelins livsvisdom, men hvilke historier! Menneskelige fejltrin ad libitum, traurige skæbner og sorte skæbner. ’Så er De advaret! Men for folk med stærke nerver er Werdelins onde personer mindst lige så nemme at leve sig ind i som de gode. For slet ikke at tale om de skrupforvirrede. Læg bogen under juletræet til alle de voksne, De kender.’ [Kort referat]
Lyserød udenpå, skæbnesort indeni
I dette fornemme udvalg af hendes Homo Metropolis-avisstribe kradser tegneren og forfatteren Nikoline Wedelin i velfærdssamfundets lykkelige overflade og finder ’alle problemerne, det fortrængte, det ubehagelige, det vi ikke ved, hvordan vi skal snakke om eller tackle.’ Det er skæbnesort humor og satire med bid, ’nutidig danmarkshistorie, der skildrer det moderne nutidsmenneske, så det gør ondt, men også trækker smilet og den befriende latter frem.’ [Kort referat]