+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Hulernes sang" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Skindklædt sæbeopera
Jean M. Auel afslutter sit epos om stenalderkvinden Ayla med mindre gejst end sædvanlig. Det er ikke stor litteratur, men en underholdende blanding af sæbeopera og populærvidenskabelig historieformidling. Hun skal desuden have tak for at minde læseren om, hvor vigtige samarbejde, hjælpsomhed og fællesskab er for menneskehedens overlevelse. [Kort referat]
Bjørnen snorksover
Trods et til tider meget mageligt fortælletempo og en hang til det sukkersøde må man tage hatten af for Jean M. Auel for hendes grundige research og for at have leveret en inspirerende serie, der har fået 45 millioner mennesker til at skænke deres oprindelse en tanke eller to. [Kort referat]
Istidens førstekvinde
Efter 30 års mammutromanskriveri forlader Jean M. Auel sin hovedperson, Ayla, som en voksen kvinde, der har fundet sin plads i istiden. Hendes evne til i populær form at formidle fakta om forhistoriske mennesker er imponerende, men personskildringerne er ikke på noget højtudviklet litterært niveau. [Kort referat]
En hulens lang læseoplevelse
Man skal helt frem til side 419(!) før der begynder at ske noget i dette sidste bind af Jean M. Auels triviallitterære istidssaga. Bogen svælger i langstrakte minutiøse beskrivelser, men kompenserer ikke for dette med handling, interessante dialoger eller troværdige og vedkommende personer. [Kort referat]
Politisk korrekt campingtur i de franske grotter
Der er for meget solskin og campingliv i det sidste bind om hulebjørnens klan. Af de 700 sider går størstedelen med at bygge op til og vente på det ritual, der skal gøre hovedpersonen til spirituel leder. Imens ånder alt fred og idyl blandt de overraskende moderne og ligestillede neanderthalere. [Kort referat]
