LOOK er en bog om tøj, tekstiler og mode. Om at læse og blive læst, og om den transformative kraft, der findes i at klæde sig på, klæde sig ud og skabe et look. Om stoffet mellem os og resten af verden. I LOOK podes tøj og læsning på hinanden; i en række tekster, som spænder fra essayistik til lyrisk prosa, undersøger Luka Holmegaard tøj som sprog og materiale. Det er en bog om tøjets roller i litteraturen, i at skabe og omskabe køn, i politiske protester, i magtforhold, i sex, kærlighed og på det prekære arbejdsmarked. LOOK handler også om, hvor tøjet kommer fra, om dets oprindelse i væve og på fabrikker. Tøjet, som er et udtryk og et arbejde, en stemningskatalysator og et effektivt forbyggende middel mod forkølelse.
LOOK har tidligere været udgivet under navnet Ida Holmegaard.
Karambolage. Ida Holmegaards personlige, notebogskloge prosaessay om tøj, tekstiler og køn føles så frit som at vågne en morgen og være blevet en anden: sig selv. [Kort uddrag]
En opfordring til at læse hinanden og verden nysgerrigt, kritisk og kærligt
»Flere køn, mere kærlighed, flere smukke jakkesæt.«
Ida Holmegaard skriver hypersensitivt og hyperintelligent om at se og blive set, om at læse og blive læst. Og om at placere sig i et spinkelt grænseland, hvor sproget endnu ikke rækker. [Kort uddrag]
Chris Pedersen: Skarp bog om mode famler rundt i kønsidentitetter
Modesporet fungerer upåklageligt i Ida Holmegaards »Look«, der dykker dybt i modens fag- og kulturhistorie. Men det kniber med det personlige spor, hvor hun undersøger samfundets og ikke mindst sit eget forhold til beklædning og køn, skriver Chris Pedersen. [Kort uddrag]
Ida Holmegaard føler sig frem i teksten, nærmest som når man rører ved og føler på et stykke stof. Look består af en række personlige tekster og kulturelle læsninger af tøj, der minder om essayets stil og refleksivitet. [Kort uddrag]