Qaf Henrik Qvortrup

Qvortrup ifølge Qvortrup: Uskyldig

Kun få sider i Henrik Qvortrups selvbiografi handler om den sag, der med ét gjorde den ’respekterede, magtfulde, om end indimellem kontroversielle og omdiskuterede kommentator på en stor landsdækkende TV-station’ til en skandaliseret og vanæret skamplet på en i forvejen ikke specielt velanskreven journaliststand. Den atypiske korthed er meget sigende for Qvortrups selvforståelse. Bogen er bestemt ikke skrevet af en angrende synder, faktisk er den ’fuldstændig blottet for principielle overvejelser vedrørende journalistisk etik, den funderer overhovedet ikke over, hvad der kunne tænkes at være journalistikkens opgave i et oplyst demokratisk samfund, og den er kemisk fri for tanker om, hvordan det mon er at være dem, det går ud over.’ Til gengæld er der masser at komme efter for dem, der gerne vil se kendte politikere og mediepersoner stege i Qvortrups fedt. Han er ’en levende skribent, intelligent, kvik, ofte morsom,’ og hele beretningen er - trods de sigende udeladelser - skrevet med et betydeligt overskud. [Kort referat]

Dr. Mefisto taler ud

Hvis Se og Hør-chefen Henrik Qvortrup blev udsat for journalisten Henrik Qvortrup ville førstnævnte næppe slippe så nemt omkring sagen om tys-tys-kilden, som han gør i denne ’velskrevne og stærkt underholdende’ biografi. For journalisten Qvortrup er den type, der bider sig fast og river til hvorimod chefredaktøren Qvortrup virker mere naiv, end rimeligt er. Men med en kommende retssag er det vel bare den mest juridisk belejlige fremstilling af sagen – som i øvrigt kun fylder fire sider i bogen. Resten er en spændende rundtur i mediebranchen skrevet i ’et herligt direkte journalistisk sprog uden akademiske ekskurser, hvor ironien og den underspillede humor hele tiden lurer under overfladen.’ [Kort referat]

Svært underholdende

Som sigtet i Se og Hør-sagen har Henrik Qvortrup ret til både at tie og lyve om sin egen involvering. I denne ’svært underholdende’ selvbiografi tier han på ned fleste af de 300 sider bortset fra i indledningen og i afslutningen, hvor han ’nægter at forstå voldsomheden af de reaktioner, som har gjort ham arbejdsløs.’ Men bortset fra manglen på afsløringer i den sag er bogen en række lærerige fortællinger om nøglepersoner i politik og journalistik, historien om ’en velbegavet rastløs, kynisk, rapkæftet og ofte alt for hurtigtc handlende journalist’ og ’et vigtigt bidrag til forståelse af udviklingen af dansk politiskc journalistik og politik hen imod et iskoldt proces ogpersonorienteret spil.’ [Kort referat]

Sladderkongens fristil

Essensen af Henrik Qvortrups selvfrikendelsesbog er, at han ikke gjorde noget galt, da han betalte en medarbejder hos Nets for at lække oplysninger til Se og Hør. Ellers består bogen mest af 'trivielle causerier og sniksnakkende betragtninger fra banaliteternes overdrev i denne retrospektive fristil baseret på selektive erindringer' fra de sidste 25 år af Qvortrups liv i mediebranchen. Dog skal det tilføjes, at bogen også har sine sjove og underholdende øjeblikke. Alt i alt må man vurdere bogen ud fra den troværdighed, man mener, forfatteren har. [Kort referat]