Den fordrukne Max Mørk bliver fordrevet fra Danmark i 1935 og må genopfinde sig selv i New York som en ny slags mand, der er i stand til at få geniale idéer. Han tvinges til at ofre andre for selv at kunne overleve i en tid med forkromede fremtidsvisioner og en synlig fascisme, der marcherer i Manhattans gader. Det lykkes Max at stifte familie og nå til tops i fantasiens nye brancher, men han er under konstant angreb fra et mistænkeligt land, hvis egen sjæl er ved at ændre sig. Lige bagved rumskibsdrømme og jazz lurer Verdenskrigen. Da tragedien rammer hans jødiske plejefamilie, er han nødt til at vælge side og spørge sig selv om, hvad hans egen udvandring har kostet ham, ikke mindst tabet af sønnen Erik, som han efterlod i Danmark. AMERIKANEREN er en historisk roman, en dramatisk slægtsfortælling og et kærlighedsbrev til den farfar, Christian Mørk aldrig lærte at kende, og hvis biografiske skæbne fortaber sig i tidens strøm. Den er samtidig et spejlbillede af det liv, Christian selv stadig gennemlever som indvandrer i New York, ikke ret mange gader fra det hus, hvor Max boede.
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Amerikaneren" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 06-10-2019
Fængslende
Jeg har lært i det her land, at alting koster
Christian Mørks fiktion om sin farfar, der emigrerede til USA, er en fængslende beretning om både private og offentlige forhold i Depressionens Amerika. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Henrik Tjalve 21-10-2019
Indtrængende og nuanceret skildring
Mødet med Amerika
Christian Mørk tegner med sikker hånd et billede af det Amerika, der møder en uforberedt emigrant. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anna Møller 25-10-2019
Spændende og velskrevet, men efterlader ikke store spor
Christian Mørk skriver godt og friktionsløst
Den amerikanske Fugl Fønix kommer aldrig op at flyve
Christian Mørks historiske roman om sin egen farfar Max Mørk er spændende og velskrevet, men efterlader ikke store spor. [Kort uddrag]