Stella på 19 år bliver anklaget for at have dræbt en mand med en kniv. Hvorfor skulle hun – en pige fra en helt normal familie – have haft noget at gøre med en tvivlsom forretningsmand og ovenikøbet slået ham ihjel?
Stellas far er præst, og hendes mor forsvarsadvokat. Instinktivt kæmper de datterens sag, men deres egne moralbegreber bliver testet til det yderste i forsøget på at få hende frikendt. For hvem kender i sidste ende sandheden – andre end Stella?
Fortalt i en medrivende trestemmig stil af datteren, moren og faren stiller romanen spørgsmålet: Hvor godt kender du dine egne børn? Hvor godt kender du dig selv og din ægtefælle? Og hvor langt er du villig til at gå for at beskytte dem?
EN HELT NORMAL FAMILIE er en pageturner, som vil henrykke både krimilæsere og romanlæsere. I Sverige har den solgt over 100.000 eks. og var den en af de allermest streamede lydbøger i 2018. Den er solgt til udgivelse i 31 lande, bl.a. USA, hvor den udkommer i sommeren 2019 i et første oplag på 200.000.
Mattias Edvardsson er til daglig gymnasielærer i Trelleborg og bor med sin familie uden for Lund i Skåne.
Vi er stødt på 23 anmeldelser af bogen "En helt normal familie" i de 484 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 08-09-2019
Uudholdeligt spændende
Fremragende svensk retssalskrimi
Skeletter i skabene hos tilsyneladende velfungerende svensk velfærds-familie. [Kort uddrag]
Der kommer ikke meget mildt fra Sverige til de danske bogreoler, og denne roman er bestemt heller ikke ligefrem blid. I stedet bliver der her serveret et familiedrama af stort format, og dyb, dyb desperation og uhygge. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
BB
fra B for bog
anmeldt 17-10-2019
En af de bedste spændingsromaner jeg har læst meget længe
En nervepirrende historie ... årets absolut bedste familiedrama
Ikke lagt online
83/100
LS
Fremragende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Lene Jensen 03-09-2019
Fantastisk spændingsroman ... velfortalt og velskrevet på alle måder
EN HELT NORMAL FAMILIE : EN ROMAN OM EN FORBRYDELSE
En fremragende fortælling, der med al tydelighed viser, hvor langt vi er parate til at gå for at beskytte vores afkom. En historie om en familie på afgrundens rand. [Kort uddrag]