Usminket kvindeliv på landet
Marianne Jørgensen går modigt i kødet på en række svære emner i denne hyperrealistiske samlivsroman fra den jyske muld.' Anne-Mette,d er knokler på slægtsgården, er blevet forladt af sin mand til fordel for en yngre model. Men pludselig kommer han tilbage for at fortsætte hvor de slap. Det er blot et af 'de såre menneskelige dilemmaer' som romanen tager fat i. Et andet sideplot handler om at få kræft tidligt i livet, og den historie 'er så flot og indlevet beskrevet, at anmelderen sad med tårer i øjnene bagefter.' Forfatteren skøjter dog for hurtigt videre fra scene til scene til at bogen er helt vellykket. Hvis hun havde skåret ned på antallet af personer og koncentreret bogen om de tre vigtigste kvindeskæbner ville den 'have været langt mere helstøbt og tilfredsstillende afrundet.' [Kort referat]