Vikingerne keder sig til døde, fordi de ikke er bange for noget som helst – og det kunne de godt tænke sig at være, thi frygten vil give dem vinger.
Høvding Halgrim Helgrimsøn beslutter sig for at rejse sydpå for at finde et folk, der kender til frygt – men ender hos de gæve gallere, der som bekendt heller ikke frygter noget.
Og dog … Majestix’ flabede teenagenevø, Provoix, er tilfældigvis på besøg. Og HAN er utroligt bange for de blodtørstige vikinger – så han kan vel lære dem frygten at kende?
Asterix har været udgivet i albumform på dansk siden 1969, men de klassiske album har ikke været tilgængelige i mange år.
Fra 2021 udgiver Forlaget Cobolt dem på ny alle sammen i Per Dås klassiske og prisbelønnede oversættelse og med teknisk optimeret streg og farvelægning. Fire album genudgives hvert år.
Samtidig udgiver Forlaget Cobolt også hele serien i luksussamlebind under titlen Den store Asterix med to album i hver foruden et omfattende og rigt illustreret ekstramateriale om tilblivelsen af tegneserien, sjove detaljer, persongalleriet, livet i Romerriget og meget mere.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Asterix og vikingerne" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristian Lindberg 13-11-2017
En veloplagt satire på europæiske nationalkarakterer
De gale gallere vender tilbage
Asterix rummede både klassisk-sproglige finesser (den danske oversætter Per Då lavede gennem en lille menneskealder et stort arbejde med at fordanske de latinske brokker og de galliske -ix-navne), energiske slagsmål, et velvoksent opbud af skægge karakterer og fremfor alt nogle intriger, man gad følge med i. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
S
fra Serieland
anmeldt af Googamooga null 11-12-2017
Et fuldkomment mesterværk, der kan nydes igen og igen
Uderzo topper som tegner her ... en af de største serietegnere overhovedet