Saksehånd af Thomas Hvid Kromann
66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

”Præsidenten dunkede mig gemytligt i ryggen, så øllet stod til alle sider, og jeg kunne i den tiltagende forvirring ane, at kontrakten, der næppe krævede nogen signatur, var indgået. Fra det øjeblik var jeg ikke længere jeg, men derimod volontøren.”


Volontøren er netop tiltrådt hos det lille avantgardeforlag Saksehånd, der holder til i en kælder i Nansensgade i København. Her råder præsidenten blandt antikvariske bøger og lokkeænder, når han da ikke styrer butikken pr. telefon fra residensen i en flække i Vestjylland.


Historien om Saksehånd fører vidt omkring i det litterære landskab. Volontøren kommer til oplæsning i cykellygtens skær, til redaktionsmøde blandt udstoppede dyrekroppe og til revolutionær indoktrinering i Folkets Hus. Han kommer også til bogmesse i Forum, hvor den litterære over- og undergrund tørner sammen, inden hele historien ender med en orange Volvo 343 DL fra 1978 og en bryllupsrejse til No i det vestjyske.


Thomas Hvid Kromann, f. 1974, forfatter og ph.d. i bogobjekter, debuterede i 1998, udgav senest romanen Hr. Toksvig i 2006.

De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Saksehånd af Thomas Hvid Kromann

Saksehånd

af Thomas Hvid Kromann

Ebog (ePub), 220 sider

ISBN: 9788771083989

Udgivet 10-03-2011 af People's

5 boganmeldelser

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Saksehånd" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 11-03-2011

Edition Scissorhand vs. Dansk Standardprosa A/S

Thomas Hvid Kromanns 'Saksehånd' er en satirisk, karikerende og parodiserende roman om den danske litterære avantgarde fra 1960'erne og frem til i dag. Avantgardens subtile fremtoning og mange selvmodsigelser, må endelig ikke afskrække læseren: Dette er en bog, der ikke kan undværes! [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 19-03-2011

Nansensgade-nonsens

Har man sin gang i Københavns mest indspiste litterære miljøer vil man have stor fornøjelse af at gætte med på hvem Thomas Hvid Kromann har døbt Barnekejseren og den duknakkede forlagsredaktør i sin satiriske nøgleroman. Sproget er ”rastløst rablende” og veksler imellem det charmerende veloplagte og det irriterende. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 12-03-2011

Bognørder og revolutionsromantikere

Thomas Hvid Kromann udstiller og sympatiserer på samme tid med det litterære undergrundsmiljø i denne nøgleroman. Det er en rodet roman, der nok er meget velskrevet, men også præsenterer lidt af en udfordring for læsere uden det store kendskab til litteraturens randområder. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 18-03-2011

Oppe i kælderen

Thomas Hvid Kromann skildrer den litterære avantgarde i København med både solidaritet og satirisk distance. Romanen fungerer bedst, når den kredser om livet i den lille boghandel Saksehånd, mens bevægelserne ud i andre dele af det litterære miljø virker mere vilkårlige og ikke rammer den samme fine balance mellem satire og sympati. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 17-03-2011

Fra den litterære andegård

Nøgleroman om tidens litterære miljøer, som tydeligvis har taget udgangspunkt i det lille forlag Edition Afterhand og personerne deromkring. ”Thomas Hvid Kromann kan få sproget til at gløde og hoppe,” men anmelderen vil alligevel ikke anbefale bogen til andre end de ænder, der til dagligt snadrer i den litterære andegård. [Kort referat]