+ Læs mere
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Øen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En sjælden hjerteknuser
Victoria Hislop skriver om de spedalskes ø, Spinalonga, ud for Kreta, og historien "har alt hvad en følsom læser kan begære om kærlighed, liv og død". Bogen byder - ud over den barske og 'dybt bevægende' historie - på storslåede skildringer af 'al Kretas dejlige natur' og det nøjsomme folkelige liv præget af 'festlige traditioner med blomster, dans og spraglede farver'. "Et oplagt turistmål for de gode læsere." [Kort referat]
De urørliges ø
Victoria Hislop leverer en "underholdende, fængslende og letfortalt" historie om øen Spinalonga, der husede Grækenlands spedalske gennem et halvt århundrede. Bogen tilbyder sommerferielæsning med alle de ingredienser, der gør en god bestseller: Ulykkelig kærlighed, familiesaga, død og drama, en smule sex og ikke mindst det historiske vingesus, der stimulerer de små grå. At bogen så også rummer en kliché eller to og ikke er skrevet i det stærkeste sprog må man bære over med. [Kort referat]
Fortidens ø
Victorie Hislop maler med brede penselstrøg i denne roman en den græske ø for spedalske, Spinalonga. Den får alt hvad den kan trække af middelhavsromantik med temperamentsfulde, smukke kvinder og stolte mænd, og der var ikke sket noget ved, at forfatteren havde skruet lidt ned for blusset. [Kort referat]