Freuds elskerindeaf Karen Mack & Jennifer Kaufman

Minna Bernays er ung og smuk, og desuden er hun overordentlig velbegavet. Men selv i 1890'ernes Wien, hvor det vrimler med avantgardekunstnere og revolutionære, har en kvinde som hun ikke ret mange udfoldelsesmuligheder. Hvis hun ikke finder en ægtemand og trækker sig tilbage i rollen som hustru og mor, kan hun kun se frem til at blive enten guvernante eller selskabsdame.
Minna har absolut ikke lyst til nogen af delene, men hun skal jo leve. I sin desperation opsøger hun søsteren Martha, der er gift med Sigmund Freud. De har seks børn sammen, og Martha kører hans husholdning med militærisk præcision. Men hun afskyr hans forskning i seksuelle perversioner og drifter, og hun kalder hans skrifter 'pornografiske'.
I modsætning til sin søster er Minna stærkt fascineret – både af manden og af hans arbejde. Og hun tiltrækkes uhjælpeligt og fatalt.
’Freuds elskerinde’ er en roman, der bygger på kærlighedsaffæren mellem Sigmund Freud og hans svigerinde, Minna Bernays. Bogen begynder i 1895, hvor Minna flyttede ind hos familien Freud i Wien. Hun boede hos dem i over fyrre år, hun giftede sig aldrig og fik ikke selv børn.
I over halvfjerds år har der cirkuleret rygter mellem biografer og historikere om forholdet mellem Freud og Minna Bernays. Havde eller havde de ikke en affære? Først nu er svaret på det spørgsmål blevet klart besvaret.
Den langvarige strid om Sigmund Freuds affære med sin svigerinde Minna Bernays begyndte i 1957 med Carl Jungs påstand om, at Minna betroede ham, at hun havde en intim affære med Freud.
I 1982 offentliggjorde den kontroversielle Freud-forsker Peter Swales en artikel i ’New American Review’, hvor han hævdede, at Minna ikke blot havde haft en affære med Freud; hun var også blevet gravid og havde fået en abort. Swales’ teori vakte heftig debat i de følgende år, specielt fra prominente Freud-forskere som Peter Gay og Paul Roazen. Men efter Franz Maciejewskis fund af en schweiziske hotelbog i august 2006, revurderede betydende forskere deres mening, og det blev gradvist anerkendt, at Freud havde to koner.