Drukner i omstændelighed ... Spændingen siver væk
Druknedød
Svenske Maria Ernestams entré på det danske bogmarked for nogle år tilbage var en temmelig blandet oplevelse, og hendes nye roman gør intet for at ændre på det indtryk. Bogen følger nutidsfotografen Inga, der i jagten på sin families hemmeligheder støder på sin gamle bedstemors kærlighedshistorie fra Første Verdenskrig. Desværre forfølges handlingens to parallelle fortællespor med en så omstændelig omhu og overtydelighed, at 'spændingen siver væk', og selv om Ernestam bestemt har 'sans for den gode historie', bør hun lære sig antydningens kunst og i øvrigt øve sig i at skrive mere konsistent: Hendes sprog 'spænder fra godt til skidt, fra letflydende enkelthed til flovser'. [Kort referat]