+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Hvepsereden" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Til hængekøjen
Inger Wolf har skrevet endnu en krimi, der "holder et højt niveau, både hvad angår intrigens finurlighed og personkredsens psykologiske troværdighed". Volden er dog ganske udpenslet, så det er ikke en bog for sarte sjæle. [Kort referat]
Traumatiske oplevelser i barndommen
Inger Wolf har skrevet en Aarhus-krimi om en seriemorder, der jagtes af makkerparret Daniel Trokic og Lisa Kornelius. Historien fortælles fra både forbryderens og politiets perspektiv, og der doseres rigelige mængder af vold og blod undervejs. Det er solidt krimi-håndværk, der ligger 'lidt over det danske gennemsnit'. [Kort referat]
Mord i Aarhus
Det er ikke en hæsblæsende indledning, men som dette fjerde bind af Inger Wolfs krimiserie skrider frem, fænger den, med sin fine balancekunst mellem et finurligt plot, udpenslede antydninger af bestialske optrin og politiets tålmodige efterforskning. [Kort referat]
Spring over
Makaber men ikke særlig medrivende krimi af Inger Wolf, som har fyldt fjerde bind i sin serie om politikommissær Daniel Trokic med lidt for mange bipersoner hvis historier også skal fortælles. [Kort referat]