Møde i mol af Lisbeth Nebelong
58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
 Møde i mol er historien om tre mennesker, hvis liv blev forbundet med atten forunderlige øer. Fra de som unge rakte ud efter stjernerne over Nordatlanten, til de som midaldrende må indse, at ikke alt blev, som de havde forestillet sig. Noget er uigenkaldeligt forbi, mens andet endnu kan nås. 

Romanen er sidste, selvstændige værk i Lisbeth Nebelongs dansk-færøske trilogi. En fortælling om kærlighed og venskab på tværs af tid og grænser. Om rejser, musik og stilhed. Og om udviklingen fra halvfjerdserne til nullerne.

I gymnasiet i Tórshavn havde Lisa et intenst og uforløst forhold til færøske Kåre. Han ville gerne med til Danmark. Hun turde ikke satse. Men hendes bror Erik bevarede kontakten. Tredive år senere står de hver især over for store udfordringer: Lisa er blevet ekspert i ytringsfrihed og driver advokatfirma med sin mand i København. Kåre, som satsede på musikken, er blevet cellist i Stavanger, norsk gift og far til to. Og mens Muhammed-krisen ulmer i baggrunden, danner Færøerne ramme om et følelsesfuldt gensyn. 

Lisbeth Nebelong, f. 1955, forfatter, journalist & MPM, debuterede skønlitterært med Når engle spiller Mozart (2003) og fulgte op med Færøblues (2008). Møde i mol er sidste, selvstændige bind i en trilogi om dansk-færøsk kulturmøde og lidenskaben mellem Lisa og Kåre. 

Foruden romanerne har hun skrevet økonomibøger og rejsebogen Turen går til Færøerne.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide129,95
ComputerSalg.dk117,00
iMusic.dk132,00
williamdam.dk131,00
Gucca129,95
Møde i mol af Lisbeth Nebelong

Møde i mol

af Lisbeth Nebelong

Hæftet bog, 215 sider

ISBN: 9788770704137

Udgivet 20-03-2014 af Forlaget Hovedland

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Møde i mol" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Bjarne Gregersen 11-04-2014
Lisbeth Nebelong mestrer sproget godt

Godt skåret roman

Historien om den modne mand og kvinde, der pludselig genopdager deres ungdomskærlighed er banal og set før. Til gengæld skriver Lisbeth Nebelong godt og det løfter romanen ganske betragteligt op. Nebelong 'mestrer sproget godt og har gode metaforer, ligesom hun flot beskriver indholdet af den klassiske musik, som har en vis rolle i romanen'. Bogen er sidste del af en trilogi, men kan sagtens læses uafhængigt af de andre bind. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 23-03-2014
Pænt. Lidt for pænt
Ikke lagt online