Vor Frues sorte søndag af Birgitte Jørkov
?/100
Endnu ingen anmeldelser
 Elne Jeps fra Helsingør er en stærk og handlekraftig kvinde. Efter mandens død har hun selv overtaget ansvaret for driften af købmandsgården og opdragelsen af sine to børn. Købemandsenken passer sig selv og sine, og livet går sin vante gang i den driftige handelsby.
Det bliver der vendt op og ned på, da bygmesteren ved Vor Frue Kloster, Johan, dukker op i gadebilledet. Den smukke munk vækker Elnes følelser, og hun bliver mod sin vilje inddraget i mysteriet om et brutalt mord i klostret og en ung piges pludselige forsvinden.

Vor Frues sorte søndag er en dansk middelalderkrimi, men først og fremmest er det en roman om hverdagslivet i Helsingør i 1450. En hverdag fuld af brand og børn, af fødsler og fester, handel og rettergang. Men bogen handler også om forbudt kærlighed og en munk, der er villig til at slå ihjel for egen vindings skyld.

Vor Frues sorte søndag hænger sammen med tre andre titler af Birgitte Jørkov, nemlig Når himmelen falder ned fra 2003, Vesten for øret fra 2006 og Dødssynder fra 2011. De fire titler kan læses uafhængig af hinanden, da der er et stort tidsspring imellem bøgernes handlinger. I de første tre romaner er hovedpersonen Elne Jeps, hvor det i Dødssynder er Elnes barnebarn Elle og oldebarn Eline.

Birgitte Jørkov er cand. mag i dansk, historie og filosofi og bosat i Espergærde. Hun har været gymnasielærer, underviser på universitet, teknisk skole og handelsskole. Der til har hun været videnskabelig medarbejder på Nationalmuseet. Hendes debutroman fra 1997 Den skønne Helene vandt Det danske Kriminalakademis debutantpris. 
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Vor Frues sorte søndag af Birgitte Jørkov

Vor Frues sorte søndag

af Birgitte Jørkov

Indlæst af Rebekka Owe

Lydbog til download

ISBN: 9788771624342

Udgivet 11-08-2014 af Lytteratur

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Vor Frues sorte søndag' i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.937 andre anmeldelser af bøger.