I slutningen af bind to faldt Josephine, Liam og vennen Adam gennem et stort sølvspejl i den hule, den Unaturlige Morgan havde ledt dem hen til. Bind tre starter på den anden side af spejlet, i en mystisk åndeverden, hvor Liam og Josephine vågner op blot for at opdage, at Adam er forsvundet. Ude i den vikrelige verden er de forandringer i fuld gang, som allerede begyndte i bind to. Verden synes truet, og i azynernes organisation, som skulle beskytte mod disse ting, er der splittelse og opløsning. Er det virkelig rigtigt, hvad Josephine drømte: at den onde Humaran-amulet er deres eneste redning og frelse?
Om forfatteren: Sascha Christensen (f. 1986) debuterede i 2009 med romanen Den ydmyge amulet - Humaran-trilogien 1, som i 2010 blev tildeldt Orlaprisen for bedste roman i fantasygenren. Hun fortsatte serien med De unaturlige i 2010. Samtidig skrev hun den selvstændige roman Heksens arving, som ligeledes er fantasy, og som udkom i 2011.
Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Det frosne tempel" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 02-11-2012
En fantastisk trilogi, der fortjener mange læsere
Jagten på amuletten
Sascha Christensen afslutter sin fantastiske trilogi om den forbandede amulet med manér: Som helhed er serien 'væsentlig mere uhyggelig og mørk end mange af de øvrige fantasyserier', og i tredje bind er historien 'noget mere kompliceret', blandet andet fordi personerne ikke længere er entydigt gode eller onde. Den kan varmt anbefales. [Kort referat]
Ikke lagt online
67/100
2
i 24timer
anmeldt af Birte Strandby 26-11-2012
Gode spændingsscener med krig mellem de gode og de onde
Boganmeldelse
Sascha Christensens fantasy-trilogi har alt, hvad der hører til genren af 'gode spændingsscener med krig mellem de gode og de onde.' Men serien og dette tredje bind hæver sig faktisk over almindelig fantasystandard ved at have en overbevisende hovedperson og en overraskende slutning. [Kort referat]