Værelse med udsigt af E.M. Forster
88/100
Fremragende bog
ifølge 3 anmeldere

Værelse med udsigtaf E.M. Forster

Under et ophold i Firenze stifter den unge, engelske frøken Lucy Honeychurch bekendtskab med rigmandssønnen George Emerson. Lucys ledsager og chaperone, den ældre, uprivilegerede kusine Charlotte Bartlett sætter himmel og jord i bevægelse for at undgå de to unge i at indgå en forbindelse. Hun tager Lucy med til Rom og ser efterfølgende til, at den unge veninde snart igen er hjemme på solid, engelsk grund.

Men mødet med Italien og det sydlandske alternativ til engelsk mentalitet har skabt en rastløshed i Lucy, og den lader sig ikke uden videre ignorere. Især ikke da George Emerson dukker op i familien Honeychurchs sogn i England.

Værelse med udsigt er E. M Forsters klassiker fra 1908, med sin rammende skildring af, hvordan vesteuropæiske middelklasseværdier sættes ude af spil, og nedarvede privilegier og standsforskelle nedbrydes i kraft af kærligheden mellem to unge mennesker. Romanen afbilder og behandler konfrontationen mellem kulturer med vægt på sociale og mellemmenneskelige problematikker, der er forblevet aktuelle i dagens Europa.

E. M Forster (1879-1970) regnes blandt nyere tids suverænt største engelske forfattere, kendt og elsket for sin fremragende fortælleevne og sit humoristiske bid. I sine romaner giver han et rammende signalement af sin egen vesteuropæiske samtid med en skarp kritik af snæversind og antihumanisme. Hans værker nyder i dag status som klassikere. Forlaget Rosenkilde & Bahnhof har tidligere udgivet Forster-romanerne De gode græd (1905) Howards End (1910) samt Vejen til Indien (1924)
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Lyt gratis i 14 dage hos BookBeat

BookBeat tilbyder streaming af flere end 800.000 e- og lydbøger for kr. 59 om måneden. Basis-abonnemenetet er 20 timer om måneden, men BookBeat tilbyder også mere end 3 timers daglig lytning for kr. 129 om måneden.
Hent app'en til din smartphone, tegn abonnement og vælg frit blandt dine favoritter.

Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Værelse med udsigt af E.M. Forster

Værelse med udsigt

af E.M. Forster

Oversat af Viggo Hjørnager Petersen

Indlæst af Mikkel Hansen

Lydbog til download

ISBN: 9788771747409

Udgivet 18-10-2015 af Lindhardt og Ringhof

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Værelse med udsigt" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Heidi Laura 14-10-2011

Sprællende i nettet

E. M. Forster spidder veloplagt den blinde konformisme, der beherskede samtidens engelske middelklasse, og romanen flyder over med bidsk skildrede intriger og sociale positioneringskampe. Tonen er vidunderligt tør, og Viggo Hjørnager Pedersen fastholder i sin oversættelse originalens troværdige, let bedagede, men flydende stil. Bogen er en klassiker, der trods sin alder stadig fremstår knivskarp og leverer en umådeligt morsom 'afklapsning af det velafrettede borgerdyr'. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 30-09-2011

Måske udsigt til friheden

Vinduer åbnes ud mod verden og den lokkende frihed, eller måske ender de med at blive lukket? Svaret gives til sidst, og som læser kan man slet ikke undgå, at lade sig indfange i E. M. Forsters vildt charmerende beretning om hvordan den victorianske middelklasses kvinder begår sig i det intrikate og delikate spil mellem lyst og pligt. [Kort referat]

83/100
BA
fra Bachs bøger
anmeldt 04-08-2018
En dejlig kærlighedshistorie
Tonen er let, legende og meget humoristisk
Ikke lagt online