Stjernestunder - helhedsorienteret læse-skriveundervisning af Lena Bülow-Olsen
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Stjernestunder - helhedsorienteret læse-skriveundervisningBh.kl.-6. klasseaf Lena Bülow-Olsen & Pernille Sørensen

Stjernestunder – helhedsorienteret læse-skriveundervisning henvender sig til lærerstuderende, dansklærere, læsevejledere og andre, der arbejder med børn i indskolingen og på mellemtrinnet op til 6. klasse.

Bogen giver et bud på en helhedsorienteret og meningsgivende skriftsprogsundervisning, der har børnenes behov på sinde og klangbund i vedkommende og relevante tekster, der kan engagere børnene. Skriftsproget er nemlig nøglen til læring i alle fag og en vigtig adgang til oplevelser, personlig udvikling og generelle deltagelsesmuligheder i skolen, i fritiden - ja i livet.

Med den helhedsorienterede skriftsprogsundervisning er det intentionen at komme væk fra den sekventielle undervisning og tilbage til den undervisning, der inddrager alle de skriftsproglige aktiviteter i en helhedsskabende danskundervisning - stjernestunderne. I stjernestunderne oplever eleverne at blive inddraget og være medskabende sammen med deres underviser, i fællesskab, i gruppearbejde og individuelt uanset forudsætninger.

Stjernemodellen
Bogen indeholder en metodisk model, Stjernemodellen, som både giver plads til lærerens egne didaktiske prioriteringer og samtidig understøtter høj kvalitet i undervisningen. Stjernemodellen sætter en funktionel og meningsfuld læse-skriveundervisning ind i en bred kontekst, hvor faglig fordybelse, kompetencer, autonomi og psykologisk tryghed i klassefællesskabet er vigtige nøgleord.

Metoden hviler didaktisk og indholdsmæssigt på en undervisning med højt fagligt engagement og deltagelsesmuligheder for alle elever uanset forudsætninger.

Stjernestunder er en kombineret grundbog med baggrundsviden om læsning og skrivning, didaktik og metodik, og en praktisk guide, der gennemgår metoden gennem fire eksemplariske praksisforløb for henholdsvis indskoling og mellemtrin. Hertil hører et udvalg af lettilgængelige kopiark, som kan bruges i forbindelse med planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen.

Bogen er skrevet af to særdeles erfarne sprog- og læsevejledere: 
Lena Bülow-Olsen er uddannet lærer og har undervist en lang årrække i folkeskolen. Hun arbejder i dag som pædagogisk konsulent.
Pernille Sørensen er uddannet lærer og har mange års erfaring som projekt- og proceskonsulent, kursus- og foredragsholder.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Saxo.com614,95
ComputerSalg.dk593,00
williamdam.dk599,00
Bogreolen647,95
iMusic.dk622,00
Stjernestunder - helhedsorienteret læse-skriveundervisning af Lena Bülow-Olsen og Pernille Sørensen

Stjernestunder - helhedsorienteret læse-skriveundervisning

Bh.kl.-6. klasse

af Lena Bülow-Olsen & Pernille Sørensen

Hæftet bog, 276 sider

ISBN: 9788771858082

Udgivet 13-03-2024 af Dansk Psykologisk Forlag

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Stjernestunder - helhedsorienteret læse-skriveundervisning" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
F.
Glimrende anmeldelse fra folkeskolen.dk
anmeldt af Anne Skovmark 24-05-2024
En meget grundig indføring i metode og teori

Bør få en høj stjerne

Det kræver tid på at sætte sig ind i denne bog, men det er tiden værd. Det lidt umoderne redskab 'refleksionsspørgmål' bliver i bogen brugt, så det sætter gang i læserens tankevirksomhed. [Kort uddrag]