Til te hos Talebanaf Simi Jan

Vejside-beretning

TV2’s Simi Jan har skrevet en 'læseværdig, indsigtsfuld og interessant' bog om sine fem år som journalist i Pakistan og Afghanistan. Lidt ærgerligt er det dog, at man fornemmer konturerne af en endnu bedre bog, nemlig den om hende selv, hendes far, som pludselig dukker op efter 15 års fravær, og hendes familiemæssige tilhørsforhold til 'den afghanske Ghilzai-stamme, som Taleban oprinder fra.' Det er synd og skam, at den historie kun dukker op til overfladen få steder undervejs. [Kort referat]

Vild med nyheder

Man skal være temmelig 'vild med nyheder' for at få udbytte af Simi Jans selvbiografiske skildring af sit på mange måder helt usædvanlige liv, der udspiller sig i spændingsfeltet mellem Danmark, Afghanistan og Pakisten. Livet som nyhedskorrespondent i krigens brændpunkt fylder meget i bogen, men man savner, at Jan 'kommer et par spadestik dybere i analysen af det afghanske samfund' end blot de referencer til taleban og krigen, som vi allerede er så velbekendte med. Er der fx ingen afghanere, der laver kunst, cirkus, driver virksomhed, laver radio, tager sig en uddannelse eller er aktive i politik? Men trods det temmelig 'begrænsede og begrænsende nyhedsbillede', får Jan da forklaret, hvorfor krigen i Afghanistan på flere punkter er forfejlet. [Kort referat]

En korrespondents litterære ilddåb

Simi Jan er reporter ind til benet, men hendes ellers velfortalte og spændende bog om fem års intenst journalistliv i Pakistan og Afghanistan ville ikke have taget skade af lidt flere personlige historier og refleksioner. Hendes pakistanske far, som hun får kontakt med efter 15 år, optræder kun sporadisk, selvom det eksempelvis ville have været oplagt, at flette ham ind i en mere overordnet fortælling om at genopdage sine forældres fødeland. [Kort referat]