+ Læs mere
Femina
Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Øjesten" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Spænding hele vejen
Der er spænding hele vejen i Jakob Melanders meget lovende debutroman og kærlighed og galskab. Helten – som nok mere er en anti-helt med masser af problemer i privatlivet – er i sit professionelle liv oppe imod en galskab og ondskab af allerværste slags. Forfatterens fremragende teknik og evne til at skrue en spændingsroman sammen gør, at man gætter forkert, når man tror, man har gennemskuet plottet. [Kort referat]
Cool københavnerkrimi
Anmelderen er glad for at se årets krimihøst blive sparket i gang af en så hårrejsende uhyggelig psykologisk thriller som Jakob Melanders debutkrimi. Bogen er 'en sand fornøjelse at læse' med forfatterens åbenlyse sprogglæde, der 'giver teksten styrke og viser læseren respekt.' [Kort referat]
Krimidebutant kommer fornemt fra start
Som forfatter kommer Jakob Melander rigtig godt fra start med denne godt turnerede krimi om politimanden Lars Winkler. Ikke fordi hovedpersonen er en helt ny detektiv-type, men ganske enkelt fordi forfatteren skriver bedre end hovedparten af de danske krimidebutanter. Bogen er 'en spændende og underholdende københavner-krimi' med stærke personskildringer og beskrivelser af storbyen, som indimellem når nærmest poetiske højder. Man kan 'kun glæde sig til nummer to i noget, der ifølge forlaget bliver en serie af Winkler-krimier.' [Kort referat]
Hele den skandinaviske krimi proppet ind i én bog
Der er uforbeholden ros til Jakob Melander for 'sprog, puls og tempo' i denne debutkrimi om den lettere traumatiserede politiassistent Lars Winkler, en morbid drabssag og en ditto familieskæbne, med rødder tilbage til 1944. Det kan virke som om forfatteren forsøger at 'stoppe alt fra aktuel skandinavisk krimi ind i en enkelt bog' og koblingen mellem de forskellige forbrydelser er ikke helt overbevisende, men alt i alt er 'Øjesten' er en lovende start på en ny dansk krimiserie. [Kort referat]
Hendes svælg gisper
Der er adskillige tilsyneladende uforbundne historier i Jakob Melanders debutkrimi, som forfatteren i det store og hele får klistret rigtig godt sammen. Der er også godt med action og de lidt for mange sproglige bommerter – som et svælg der gisper – er til at leve med når forfatteren til gengæld leverer ofte meget smukke stemningsbilleder fra det Købehavn, han tydeligvis er smaskforelsket i. [Kort referat]
Makaber og læseværdig
Elementerne i Jakob Melanders debutkrimi er set før – en fraskilt strømer med chefproblemer, makabre forbrydelser og en hemmelighed fra fortiden – men forfatteren undviger de klicheer og platheder, 'der ofte skæmmer genren.' Her er både spænding og stemning samt tempo, vildspor og vildskab. [Kort referat]
Et lig lige om hjørnet
I første bind i Jakob Malanders krimiserie om den hårdt pressede politimand Lars Winkler flyder talrige sidehistorier sammen og gør romanen 'fængslende, spændende og meget svær at lægge fra sig.' At gåderne er sat i København i stedet for et sted i den svenske skærgård gør kun uhyggen og dramaet endnu mere nærværende. [Kort referat]
Kvinder uden øjne
Jakob Melander afleverer sig krimi-gyser 'med fornemste krimitekniske finesse.' Persongalleriet er en smule uoriginalt, men det er også den eneste anke imod en fremragende krimi med et glimrende plot og adrenalinsusende elementer. Anmelderen advarer kraftigt imod at læse i bogen alene en sen nattetime. [Kort referat]