Den Kolde Krig sluttede fredeligt … Troede vi indtil den 24. februar 2022, da Rusland invaderede Ukraine. For mange europæere var det en øjenåbnende begivenhed, og datoen 24.02 kom til at rumme sin helt egen fortælling. Men hvorfor havde vi europæere ikke set det komme?
Ukraine er arealmæssigt det største land i Europa, men indtil 24.02 fyldte det ikke meget i vores bevisthed. Heller ikke selvom Rusland annekterede Krim i 2014. Men nu mærker vi de øgede priser og udfordringen for klimaet.
Hele det globale samspil rulles ud i denne bog, der viser, hvordan vores europæiske selvfortælling ramler sammen med Ruslands, men nok så vigtigt også med de realpolitiske forhold. Europa skal indfinde sig i en situation, hvor krig, klimaudfordringer og internationale relationer er de Legoklodser, som stormagterne må bygge den nye verdensorden af.
Da 1989-fortællingen gik over sidste udløbsdato, var det optakten til 24.02, men vi så det ikke i Europa.
Jens Worning giver en introduktion til de geopolitiske forhold, der ledte op til 24.02. Det er et kort og godt overblik til forståelse af den internationale situation, krigen i Ukraine og ikke mindst den nye verdensorden, vi europæere skal indfinde os i.
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Ukraine 24.02" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Mathiesen 24-02-2023
Velskrevet, veldisponeret ... yderst vellykket
Kan kraftigt anbefales for alle med interesse for verdens gang og vores fælles fremtid
Et vidende essay om en ny verdensorden
Udlandskommentator Jens Worning har fulgt Rusland tæt siden 1988. Gennem 12 kapitler i sin yderst vellykkede bog forsøger han at få læseren til at forstå det russiske storangreb på Ukraine set i perspektiv af den nye verdensorden. [Kort uddrag]
Professionelle analyser ... baseret på omfattende og opdateret viden
Krigen må have en årsag
Geopolitik. Krigen i Ukraine runder i dag et år, men hvordan skal vi forklare det russiske angreb på den ukrainske brodernation? Ruslandskendere giver forskellige bud i fire dugfriske bøger. [Kort uddrag]
Ukrainekrigen chokerede en verden, der anså storkrige mellem store industrinationer for et historisk overstået kapitel. Tre nye bøger undersøger krigens forhistorie og reflekterer over, hvilken ny verdensorden den kan indvarsle. [Kort uddrag]
Sætter perspektiv på tiden før og efter Ukraine-krigen
Fint lille skriv sætter perspektiv på tiden før og efter Ukraine-krigen
Hvordan ser verden ud den dag, der ikke længere er krig i Ukraine? Det giver Jens Worning et kvalificeret bud på i et essay, der samtidig udstiller EU's mangeårige naivitet op til krigsudbruddet for et år siden. [Kort uddrag]