Vi troede ikke, det kunne ske herJugoslaviens sammenbrud 1991-1999af Christian Axboe Nielsen
Velskrevet og særdeles vidende bog fortæller historien om, hvad der skete, da euforien efter Murens fald pludselig forvandledes til mareridt med borgerkrigen i Jugoslavien.
For 25 år siden så verden chokeret til, da Jugoslavien brød sammen. For første gang siden Anden Verdenskrig var der igen krigshandlinger og etnisk udrensning af mindretal på det europæiske kontinent. Med "Vi troede ikke, det kunne ske her" søger historiker ved Aarhus Universitet Christian Axboe Nielsen svar på, hvordan det kunne gå så galt så hurtigt.
Lynhurtigt splittede borgerkrigen byer og familier over hele landet og ledte til koncentrationslejre og massakrer som i byen Srebrenica, hvor 8000 mænd og drenge blev dræbt på få dage i juli 1995.
Gennem vidneudsagn og personlige fortællinger afdækker forfatteren krigens forløb, fra beslutningerne bliver truffet af politikere og hærchefer, til de får grufulde konsekvenser for soldater og civilbefolkning.
Krigene satte også præg på det danske samfund i 1990’erne. Sommeren 1992 stod i fodboldens tegn, da Danmark overraskende kom til EM på afbud fra det krigshærgede Jugoslavien. De følgende år kom store grupper af især bosniske flygtninge til landet og er siden blevet en del af befolkningen. Samtidig markerede danske soldater sig stærkt i krigen som udsendinge under FN.
Siden fredsaftalerne i slutningen af 1990’erne er en ung generation vokset op, og Europas sidste krig i det 20. århundrede er ved at ændre sig fra samtidspolitik og personlig erfaring til historie, der må fortælles og tolkes. Det gør Christian Axboe Nielsen på forbilledlig vis med sit vidende og velfortalte værk om Jugoslaviens sammenbrud.
OM FORFATTEREN
Christian Axboe Nielsen (f. 1973) er ph.d. i østeuropæisk historie fra Columbia University, New York, og i dag lektor i Østeuropastudier på Aarhus Universitet. Han er forfatter til en lang række forskningsartikler i danske og internationale tidsskrifter om Balkans historie og Jugoslaviens sammenbrud.
Desuden har han i en årrække fungeret som ekspertvidne ved adskillige retssager mod politiske ledere og politifolk ved Det Internationale Krigsforbrydertribunal i Haag, ICTY, bl.a. i retssagen mod den bosnisk-serbiske leder Radovan Karadžić.
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Vi troede ikke, det kunne ske her" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anne Haubek 17-03-2018
Et stykke unik historie-fortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie
Levende og nærværende … et vigtigt vidnesbyrd
Der er meget at lære af historien om Jugoslaviens sammenbrud
”Vi troede ikke, det kunne ske her” er et stykke unik historiefortælling om en grufuld periode i nyere europæisk historie, hvor hverken bødlernes eller ofrenes vidnesbyrd bør glemmes [Kort uddrag]
"Vi troede ikke, det kunne ske her" er titlen på Balkan-eksperten, universitetslektor Christian Axboe Nielsens indsigtsfulde bog om Jugoslaviens sammenbrud mellem 1991 og 1999. Vi andre troede heller ikke, det kunne ske dér. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Kaufholz 28-04-2018
Fremragende gennemgang af Balkans tragiske nyere historie