Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor.
Som en følge af sekulariseringen er det ikke det
evige liv, men det lange liv, langt de fleste søger
Livets værdi og mening er blevet
ligefremt proportionalt med dets længde
At leve er ikke at sikre sig;
det er at investere sig
Sorgen er ikke kærlighedens og glædens
modstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens.
Kærligheden koster sorgen
Niels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "At leve i nuet og gå glip af det evige" i de 483 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Thomas Reinholdt Rasmussen 26-04-2019
En meget vellykket bog
Hos Gud er vi alle elskede
Niels Jørgen Cappelørns ”At leve i nuet og gå glip af det evige” er en vellykket udgivelse, der sætter mange tanker i gang og bør læses roligt. [Kort uddrag]
Petitesser. Når en Kierkegaard-forsker nyder sit otium, kan det næppe overraske, at der fintænkes og småskrives. Spørgsmålet er, om prøvende tanker og tekster partout skal udgives? [Kort uddrag]
Et eksistensfilosofisk dokument, der kalder på hin enkelte
Aforismer til fordybelse
Forfatteren til denne bog, Niels Jørgen Cappelørn, har tidligere være generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret, så man må som læser forvente en vis eksistentiel vægt i det skrevne. På det punkt skuffer Cappelørn ikke. [Kort uddrag]