+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Hans" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
"Som sand smerte bør være"
Charlotte Strandgaard har skrevet ’en gribende bog’ om at være pårørende til en skizofren med al den smerte og uro, det skaber. Den syge er hendes egen søn, Hans, som efter en ’lang lidelseshistorie med angst, stofmisbrug, indlæggelser og massiv medicinering’ begik selvmord i 2012. Der er ’en bevægende dimension af nødvendigt sorgarbejde over hele projektet,’ og det er vanskeligt at læse bogen uden at ’blive grebet og føle sig involveret.’ [Kort referat]
For enden af gangen er der en ny gang
Man skal være lavet af sten ’for ikke at blive berørt af Charlotte Strandgaards yderst personlige og rørende bog’ om hendes søn, der hele livet var plaget af psykisk sygdom. ’Som blade om efteråret falder de enkelte afsnit ned over siden, vemodigt og fyldt med ømhed og danner til sidst et livsforløb.’ Men når tårerne er tørret bort, savner denne anmelder ’en dybere og dermed mere almen indsigt i sønnens egne følelser og tanker. Ikke mindst i de åndelige oplevelser, der kunne forsvare, at Strandgaard kalder bogen for en helgenbiografi.’ Smukt er det! Og måske er det umuligt for en mor at forvandle sorg over et mistet barn til litteratur i sin egen ret. [Kort referat]
Mindeskrift for sønnen
At Charlotte Strandborg har behov for at skrive om sin afdøde søn, som var skizofren, forstår man absolut. Det er hård læsning fra en nådesløs og barsk virkelighed. Desværre fremstår bogen som en slags privat dagbog, som er en smuk og meget forståelig gestus, men som aldrig finder en kunstnerisk form med interesse for andre, og det er svært at se, hvad denne bog egentlig vil læseren. [Kort referat]
