Strunk er et langdigt fuld af legesyge og viljestyrke. Det handler om at etablere en selvopholdelsesdrift, men at gøre det nynnende, at genopfinde rygsøjlen som strengeinstrument. Rummet er pigeværelset, og tonen er gurlesque. Det er et digt, der broderer sig frem, rastløst og uforsonligt.
Digterkollegaen Signe Gjessing har læst bogen og skriver følgende:
“STRUNK er kompromisløshed, uindskrænket magt + ømhed over for kausalitet. Alvorligt talt ”at have et smukt sind” … bogstaveligt, et sind, der er majet ud … Den ”indre skønheds” indre kropssprog, den indre skønheds synlige og håndterbare fysiognomi, gestik – vi har i Cecilie Linds langdigt STRUNK en tekst, der er ren mimik – betydning som mimik: betydning, der opfører sig forførende, inciterende, elegant, som den ydre skønhed kan det.”
Cecilie Lind debuterede i 2010 med den lille digtsamling, Ulven åd min eyeliner, på undergrundsforlaget OVBIDAT og har flere gange siden 2008 været publiceret i tidsskriftet Hvedekorn. I 2012 udkom Dughærget pupil accelererer tusmørke under Cecilie Linds egen genrebetegnelse, usagn, på Samleren.
Lind blev i 2011 optaget på Forfatterskolen, som hun dimitterede fra i 2013.
