I Edinburghs historiske bymidte forbereder bygherrer sig på at nedrive gamle, victorianske bygninger for at bygge nye, glitrende luksuslejligheder. Et af byggeprojekterne stopper dog brat, da man under et besøg i et nedlagt gotisk spir finder knoglerester fra et menneske.
Kriminalkommissær Karen Pirie, ekspert i uopklarede sager, sætter sig for at undersøge knogleresternes oprindelse og afdække sandheden om, hvordan de er endt i spiret. Det bliver en rejse, som sender hende tilbage til det tidligere Jugoslavien, i et møde med Balkans tragiske fortid, krigsforbrydelser og et spørgsmål om selve retfærdighedens væsen.
De dødes vej er tredje bind i spændingsserien om kriminalkommissær Karen Pirie.
Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'De dødes vej' i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.587 andre anmeldelser af bøger.