De udstødtes klanEn fortælling fra ertebølletidenaf Jens Jørgen Hansen

En shaman får den 15-årige dreng Hånd bortvist fra klanen på en falsk anklage. Han skal derfor overleve syv måneder i et øde, vildtfattigt sumpområde for at måtte komme tilbage.

Men her slutter Hånds trængsler ikke! Klanen har forladt deres traditionelle jagtmarker for at søge nyt land mod nordvest, og Hånd står pludselig med ansvaret for en gruppe mennesker, som på grund af handicap eller alder er blevet ladt tilbage for langsomt at dø af sult. Blandt dem er hans to venner: Tumpe, en hjerneskadet dreng, og den lyshårede Bellis, som lider af epilepsi – og måske kan tale med guderne og se ind i fremtiden.

Dagligdagens udfordringer er enorme, og dertil er et opgør på vej. Sydpå lurer en krigerklan på at erobre nye territorier, og ude mod nordvest har shamanen ikke tilgivet Hånd, at han har tilladt sig at overleve, og pønser på hævn.

Ti hjerteslag senere kom de myldrende forbi. Forrest en mand klædt i en læderkjortel og med et jagtspyd i hånden, og lige bag ham to andre mænd, begge med buer i hænderne. Han holdt vejret, indtil de var passeret, før han forlod skjulet og kravlede over til tjørnekrattet. Tornene nappede i hans kjortel, men han rev sig fri og kravlede langsomt længere og længere ind krattet, mens han lyttede. Da tunge fodtrin meddelte, at de tre forfølgere ikke var alene, pressede han sig ned mod skovbunden og ventede, indtil lyden af skridtene aftog. Så fortsatte han dybere ind i den næsten ufremkommelige underskov på alle fire.