Kæmp for altaf Finn Hviid Bredahl

Da jeg, for seks år siden gik i gang med at skrive min slægtsromanserie, var det min plan, at den skulle være i tre dele, og sådan var det også, indtil jeg var godt i gang med at skrive den del, du sidder med i hånden nu. Men så begyndte personerne at ville en anden vej, end jeg havde forudset, og der var bipersoner, der pludselig kom til at spille roller i fortællingen, jeg blev nødt til at tage med. Det er det, der kan ske i den kreative proces. Så nu kommer der altså endnu et bind i min familiekrønike, som kommer til at hedde Mørkest før daggry.

Finn Hviid Bredahl

Inden de nåede at sætte sig til bords, rungede en skibssirene ude i mørket.

”Hvad fanden var det, Karl?”

”Det lød som Mechlenburg.”

De så begge to på standuret på kommoden.

"Det kan sgu da ikke passe. Hun skal da først anløbe om tre kvarter.”

”Vi må hellere se efter.”

Karl snuppede sin frakke og fulgte efter Frode, der havde låst døren ud til for-pladsen op og var trådt ud i mørket.

”Jeg tror sgu, det er hende. Hvorfor kommer hun så tidligt?”

”Det må du nok spørge om. Hvis du går derned henter jeg lige en lommelygte og håndsvinget til broklappen.”

”Det må du hellere. Der er et eller andet, der slet ikke stemmer,” svarede Frode og gik ned mod kajanlægget.

Finn Hviid Bredahl (f. 1953) debuterede i foråret 2020 med første del af slægtsromantrilogien Højt synger Nattens Dronning, som Nordjyske Stiftstidendes anmelder gav 5 ud af 6 stjerner. Finn Hviid Bredahl har rødder i den nordjyske teaterbranche, hvor han i mange år var en fast del af Aalborg teaters skuespillerensemble. I 1988 forlod han teaterverdenen og arbejdede i ti år dels som tekstforfatter, dels som radio- og tv-producer på et af Aalborgs største reklamebureauer. Senere som informationschef i Aalborg Kongres & Kulturcenter. I 2003 vendte han for alvor tilbage til teaterverdenen, da han fik ideen til skabelsen af Himmerlands Teater i Hobro, hvor han fungerede som adm. teaterleder, skuespiller og dramatiker i samarbejde med teatrets kunstneriske leder, Susanne Sangill. I 2014 måtte han forlade teatret på grund af et tiltagende synshandicap. Herefter gav han sig i kast med at skrive sin omfattende slægtsroman.