Østfrisisk morderaf Klaus-Peter Wolf

Fire mænd bliver brutalt myrdet i Norden i Østfrisland: den første med et antikt gevær, den anden med et sværd, den tredje med pil og bue og den fjerde med gift. De var alle medlemmer af Regnbue-foreningen, en forening, der drager omsorg for handicappede og deres pårørende. Og som også tager hånd om deres finansielle interesser. Var der uregelmæssigheder omkring indtægterne? Vil gerningsmanden udslette hele foreningen?

Kommissær Ann Kathrin Klaasen, der for nylig er blevet forladt af sin ægtemand og søn, må opbyde alle sine kundskaber for at komme på sporet af gerningsmanden. 

”Med over 400 mættede sider en absolut spændende krimi, som man dårligt kan lægge fra sig. Klassisk, men kyndigt bliver der udlagt falske spor. Facit: det bedste krimihåndværk, der fortjener anbefaling.” 

 ”Klaus-Peter Wolfs krimier har et højt spændingsniveau og gør et autentisk indtryk.” 

Inka Schneider, NDR-moderator i udsendelsen DAS!

”Krimi med uhyggelig sandfærdighed. Klaus-Peter Wolf tryllebinder publikum.” 

”Klaus-Peter Wolf, en kæmpe i den tyske litteratur!”

– Burkhard Scherer, Nordwestradio Gesprächszeit

”Uforfalsket spænding.” 

Uddrag af bogen 

Ann Kathrin Klaasen så på liget, mens Weller talte. Den døde virkede, sådan som han lå på køkkengulvet, på en foruroligende måde fredfyldt. Hans øjne var halvt åbne. Der var ingen angst at se i dem. Denne mand var død intetanende. Kuglen havde gjort en ende på hans liv så hurtigt, at hans hjerne ikke havde været i stand til at begribe, hvad der skete.

”Skytten må have stået bag huset. Kuglen er først slået gennem vinduesruden her og har så truffet hr. Speicher i hovedet. Det er husets ejer, Ulf Speicher.”

”Den Ulf Speicher?” spurgte Ann Kathrin.

Weller nikkede. ”Ja. Den Ulf Speicher.”

Ann Kathrin havde ofte set billeder af denne mand i avisen, selvom han ikke havde været nøgen der og heller ikke haft et hul i panden.

Hun kendte ham ikke personligt men havde bidraget til hans organisation to gange. En gang alle indtægterne fra julefesten efter kollegernes énstemmige beslutning, en anden gang for at skaffe arbejdspladser til handicappede i Østfrisland.