Gribende ... en overordentlig interessant bog
Flugten for 70 år siden set med jødiske briller
En oktobernat i 1943 kæntrer en robåd på vej fra Danmark til Sverige. Tre af de ti flygtende jøder ombord drukner. En af de overlevende var journalisten Bent Blüdnikows far, Benjamin, og scenen om natten på havet vender sønnen tilbage til gang på gang i sin gribende bog om jødernes flugt. Man kan indvende, at han forsøger at få for mange temaer og historier med, men på den anden side er de alle vigtige og med til at tegne det fulde jødiske perspektiv på flugten i oktober 1943. Bogen er drevet af faderens personlige beretning, men den bliver aldrig sentimental og udgør 'et velkomment bidrag til de mange hyldemeter, som vi efterhånden har om besættelsestiden.' [Kort referat]