Min fars flugtJødiske skæbner i oktober 1943af Bent Blüdnikow

De sidste vidner

Hvis man udelukkende kender Berlingskes Bent Blüdnikow som en vred polemiker, så vil man blive forundret over den afdæmpede, sagtmodige tone, der præger hans bog om sin fars flugt til Sverige i 1943. Flugten var højdramatisk med adskillige dødsfald undervejs, men bogens styrke er lige så meget 'tegningen af de store historiske linjer og det hverdagsagtige, der prægede også mange jøders liv i Danmark i de år.' [Kort referat]

På flugt fra flugten

Den store kvalitet ved Bent Blüdnikows beretning om de danske jøders flugt i 1943 er de personlige historier, som forfatteren trækker frem. Først og fremmest hans egen far, Benjamin Blüdnikow, hvis flugthistorie er fortalt med stor intensitet. Tre mennesker druknede undervejs og først i andet forsøg lykkedes det de syv overlevende at sejle over Øresund. Bogen er ikke 'et isoleret drama til søs' men inkluderer også en overordnet historie om de russiske og østeuropæiske jøders indvandring til Danmark i tiden fra 1880’erne og frem, og 'jødeforfølgelsens og flugtens lange efterhistorie: tavsheden, skammen, traumet, flugten fra flugten, men også svineheldet: at have overlevet.' [Kort referat]

Flugten for 70 år siden set med jødiske briller

En oktobernat i 1943 kæntrer en robåd på vej fra Danmark til Sverige. Tre af de ti flygtende jøder ombord drukner. En af de overlevende var journalisten Bent Blüdnikows far, Benjamin, og scenen om natten på havet vender sønnen tilbage til gang på gang i sin gribende bog om jødernes flugt. Man kan indvende, at han forsøger at få for mange temaer og historier med, men på den anden side er de alle vigtige og med til at tegne det fulde jødiske perspektiv på flugten i oktober 1943. Bogen er drevet af faderens personlige beretning, men den bliver aldrig sentimental og udgør 'et velkomment bidrag til de mange hyldemeter, som vi efterhånden har om besættelsestiden.' [Kort referat]

En bog, der vil for meget

Beretningen om Bent Blüdnikows fars flugt fra Danmark den 7. okrober 1943 er spændende og velskrevet, men desværre udgør den kun en mindre del af bogen, som forsøger at favne lidt for mange emner og personlige historier på én gang. Bent Blüdnikow forsøger sig med en række akademiske bedømmelser af andre historikeres skildringer, men 'set fra et faghistorisk perspektiv mangler kritikken argumentatorisk substans og analytisk tyngde, hvorfor de angrebne let vil kunne affeje den.' Det ville have været at foretrække, hvis forfatteren enten havde koncentreret sig om sit opgør med den dominerende danske konsensus blandt historikere eller om den 'helt nære historie om faderen og hans medflygtninge.' [Kort referat]