+ Læs mere
Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Den nøgne maskine" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Samfundsdiagnose: Sådan bliver han ved
Rothstein udfolder rigtigt sit skrivetalent i denne essaysamling der tager fat på en mængde samfundsproblematikker og -dilemmaer såvel som nogle af hverdagens mindre begivenheder. Bogen er udogmatisk og fordomsfri og man fornemmer grundlæggende en nysgerrighed der driver værket frem. [Kort referat]
Uddybet indsigt
Rothstein begiver sig i denne udmærkede samling af journalistiske essays ud i en række refleksioner over aktuelle, primært politiske, temaer fra nær og fjern. Stilen er grundig, analytisk og med vægt på den lange udvikling af tankerne. [Kort referat]
At rejse er at mene
Journalisten, kritikeren og studieværten Klaus Rothstein har taget sine holdninger med på ferie. Både dem, som vi kender, og dem, som vi ikke kender så godt. De sidste er de bedste, for når Rothstein tillader sig selv at skælde ud på gademusikanter eller isbjørneunger, ser vi mennesket bag de rigtige meninger og her bliver rejsen for alvor interessant. [Kort referat]
Værd at læse
I sin nye essaysamling tager journalist Klaus Rothstein på nysgerrig opdagelsesrejse rundt i Europa for at afkode nationalismens forskellige grimasser. Vi er til arvefjendeopgør i Stockholm, på gastronomisk safari i Oslo og tæt på catalansk chauvinisme i Barcelona. Stærkt sanset, funklende velskrevet og med stor intellektuel dybdeskarphed [Kort referat]
Tur/retur i en lukket bog
Rothsteins essays lyser af beundringsværdig og modig selvtillid, men savner - ligesom de fleste debattør- og kommentatorindlæg - et langt bedre kildegrundlag. Der er for lidt nyt stof at hente i bogen, og de skønlitterære ekskurser burde visse steder være doseret med større selvdisciplin. [Kort referat]
Det selvretfærdige fald
Rothstein er velskrivende og man føler sig i godt selskab med denne samling essays hvor han reflekterer over det nationale og det globale i terrorens tidsalder. De afsluttes dog med en næsten tragikomisk arrogance der ikke kan undgå at sætte sit præg på hele bogen. [Kort referat]