"Måske er det metroens terminolgoi, der er roden til mit livslange forhold til den og dermed oprindelsen til alle de sider, jeg har skrevet om den, eller som den har dikteret mig i noveller og romaner, som en ordets boomerang, der vender tilbage til hånden og øjnene." Julio Cortázar - novellemesteren fra Buenos Aires - blev fascineret af metroen allerede som barn, da han 8-9 år gammel jævnligt tog med sin bedstemor fra forstaden Banfield ind til Buenos Aires for at aflægge visit hos nogle venner. For dernede, i underverdenen, er alting anderledes. Lugtene, lydene og det matte, døde lys - et fastfrosset, moderne helvede. En sort handske på en metalstang, der umærkeligt sniger sig ind på en brun handske. Et møde i en rude mellem to spejlbilleder. En passagerkontrol, der afslører, at der ved dagens slutning er gået flere mennesker ned i metroen, end der er kommet op igen; og en mand, der sætter sig for at opklare mysteriet.
Fantastikkens mester Julio Cortázar skriver om det metroliv, vi ikke kender
Normalt er turen i metroen noget, som bare skal overstås, men med J. Cortázars fantasifulde metronoveller i bagagen får man blik for, hvilken fristende, forunderlig og farlig verden der findes dernede i dybet. [Kort uddrag]
