+ Læs mere
Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Mod kunsten" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Drømmen om en bog
Mod Kunsten er en stor læseoplevelse, der rummer mange bøger i én. Espedal har sin helt egen måde at skrive på og her blander han essays, lyriske notater, anslag til romaner og erindringer om kærlighed, tab, sorg og slægt. [Kort referat]
Øen i bogen
Med en suveræn blanding af stillejer - dagbog, essay, romanagtige iscenesættelser, selvbiografi, familiekrønike - skiftevis registrerer Espedal hverdagens småtraumatiserede gang med nærmest demonstrativ banal detaljerigdom og folder mægtige perspektiver ud om familier, liv og død, og hvad kunsten kan bruges eller ikke bruges til. [Kort referat]
Hjemme i labyrinten
Espedal skriver i et besværgende rytmisk sprog der forbinder fortid og nutid i en blanding af noter, slægtshistorie og digte. Det handler på en gang om identitet, opvækst, tab og illusioner, og om vejen til kunsten. [Kort referat]
Slægtshistorie: Sørgmodig symfoni
Det ensomme billede af forfatteren, der skriver sig igennem sorgen over tabet af moderen og konen, mens han forsøger at få hverdagen med den sidste hjemmeboende datter til at hænge sammen, er "en sørgmodig symfoni af stemninger, der vækker genklang". Men han er nu til tider "lidt vel lang i spyttet". [Kort referat]
Skriftens blide narkose
Espedal har skrevet en tekst, der til tider er roman, til tider lyrik, til tider dagbog, til tider erindring. De konstante stilskift og genreoverskridelser holdes sammen af en ”særlig vågenhed for sprog”, men det lykkes ikke altid lige godt, og det er heller ikke helt klart, hvad man som læser får ud af bogen. [Kort referat]