New York Karma af Walter Mosley
70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
Den 53-årige afroamerikanske newyorker Leonid McGill er en detektiv af den gamle skole. Forførende, brutal og ikke bly for at påtage sig lyssky opgaver for hurtige penge. Han er dog nået til et punkt i sit liv, hvor han forsøger at gøre op med sin småkriminelle fortid og komme på ret spor efter et helt liv i skyggen.
Det viser sig at være vanskeligere end først antaget. Da han får til opgave at opspore fire unge mænd alene ud fra deres street names, stiller han ingen spørgsmål, men da deres lig efterfølgende begynder at dukke op et for et, ser han sig pludselig nødsaget til at tage stilling til en by, der ikke er, hvad den giver sig ud for at være.
Udadtil har byen forandret sig, og McGill har søgt at følge med, men brutaliteten og magtarrogancen lurer fortsat i byen bag byen...
NEW YORK KARMA er første bog om detektiven og eksbokseren Leonid McGill, der huserer i New Yorks mørkeste afkroge.
Copyright © All rights reserved including the right of reproduction in whole or in part in any form.
This edition published by arrangement with Riverhead Books, a member of Penguin Group (USA) Inc.
Oversat af Lisbeth Valentin Madsen fra The Long Fall. Omslag Imperiet
krimi, privatdetektiver, samfundskritik, New York, USA, 2000-2009
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide139,95
ComputerSalg.dk120,00
iMusic.dk135,00
williamdam.dk131,00
Gucca129,95
New York Karma af Walter Mosley

New York Karma

Kriminalroman

af Walter Mosley

Oversat af Lisbeth Valentin Madsen

Hæftet bog, 300 sider

ISBN: 9788792503657

Udgivet 09-05-2011 af Rosenkilde & Bahnhof

4 boganmeldelser

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "New York Karma" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 04-06-2011
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Torben Weirup 03-06-2011

I storbyens gader

Først og fremmest er Walter Mosleys roman om den hårdkogte, romantiske New York-detektiv Leonid McGill båret af fremragende person- og miljøskildringer. Hovedpersonen regerer i en verden af barer og mørke gyder, og han støder, som genren foreskriver, mere end ofte ind i voldelige og manipulerende typer. Skønt med en afveksling fra de bløde værdier, der hersker i tidens femikrimier. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 27-05-2011

New York under overfladen

Første bind i Walter Mosleys detektivserie er et "velskrevet, atmosfærefyldt og fængende" panoramisk billede over storbyen New Yorks sociale rum og moralske spændinger. Eneste minus er oversætterens fordanskning af de farverige figurers amerikanske øgenavne - noget der forhåbentligt udelades i de følgende bind. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 07-06-2011

En veritabel newyorker

Endnu engang må man konstatere, at Walter Mosley er svær at oversætte til dansk, uden at hans særlige tone går tabt. Det er ellers en fin roman i klassisk noir-stil om en 'hård hund', der kynisk kæmper sig igennem en gråzonetilværelse i storbyen over dem alle. Bogen er fuld af historier knyttet til de mange personer, der optræder i den, og det er sine steder næsten for meget af det gode. [Kort referat]