Det æstetiske menneskedyr af Henrik Høgh-Olesen
81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Det æstetiske menneskedyraf Henrik Høgh-Olesen

Æstetik er ikke kun overflade, ligegyldig pynt og tidsfordriv 


Hvorfor bruger vi oceaner af tid på at udsmykke os selv og vores omgivelser? Hvorfor er der verden over stor enighed om, hvordan et smukt ansigt, et smukt landskab og et smukt formet objekt ser ud? Hvorfor får smukke mennesker højere karakterer, bedre jobs og flere sociale og seksuelle tilbud? Hvorfor bevæges vi af særlige former, farver og lyde, og hvorfor aktiveres hjernens belønningscentre, når vi ser noget smukt? Hvorfor fylder vi verden med musik, sang og dans og pryder himmelrummet med fyrværkeri?

Den æstetiske impuls er en medfødt indre drivkraft i menneskedyret, og vores æstetiske følsomhed er en af hovedingredienserne i livets store og små højdepunkter. Ligesom vi ikke behøver ydre belønninger for at spise og have sex, behøver vi heller ingen belønning for at udsmykke os selv og vores omgivelser. Disse aktiviteter udføres af lyst og bærer lønnen i sig selv.

Vores æstetiske udsmykninger er vigtige tegn, som fortæller, hvem vi er. Når vi gør os umage og udtrykker os æstetisk, signalerer vi sundhed, overskud, udholdenhed, kontrol, intelligens og gode gener. Samtidig signalerer vi social status, ressourcer, gruppetilhørsforhold og kulturel baggrund. Æstetisk adfærd øger livskvaliteten og giver os fordele i forhold til de andre menneskedyr, som vi konkurrerer med. 

Professor i psykologi Henrik Høgh-Olesen giver dig her et unikt indblik i vores biologisk gådefulde og pyntesyge sociale adfærdsmønstre. Bogen er et fascinerende adfærdspsykologisk studie af vores æstetiske adfærd. Bogen kan læses af alle, der ønsker at blive klogere på, hvorfor æstetiske aktiviteter er så centrale for mennesker. Hvis du interesserer dig for psykologi, antropologi, arkitektur, indretning, udsmykning, kunst, kropskultur, mode eller design, er bogen et must.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide290,95
williamdam.dk304,00
Saxo.com309,95
iMusic.dk316,00
ComputerSalg.dk309,00
Det æstetiske menneskedyr af Henrik Høgh-Olesen

Det æstetiske menneskedyr

af Henrik Høgh-Olesen

Hæftet bog, 224 sider

ISBN: 9788792644084

Udgivet 20-09-2016 af Plurafutura Publishing

2 boganmeldelser

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Det æstetiske menneskedyr" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anna Mejlhede 22-10-2016
Begavet, spændende og dybt underholdende læsning!

Liv, udsmykning og kunsten at kommunikere

Hvorfor finder vi så relativt få urgamle huleillustrationer af menneskeskikkelser - i forhold til disse tidlige menneskers tegninger af dyr? Måske, siger forfatteren Henrik Høgh-Olesen i »Det æstetiske menneskedyr«, fordi mennesket dengang for over 30.000 år siden var mere optaget af verden udenfor end af sig selv. [Kort uddrag]

83/100
GS
fra Gymnasieskolen
anmeldt af Jan Bæk 24-01-2017
Ikke lagt online