+ Læs mere
Politiken
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Vor tids helt" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Stormen i 2013
Jacob Skyggebjerg sætter et hårdt og brutalt punktum for romanåret 2013 med denne selvbiografiske white trash-roman om misbrug, omsorgssvigt, svindel og stoffer. Parallellerne til Yahya Hassan er oplagte, men spørgsmålet er, om en beskrivelse af den danske underklasse kan vække lige så meget gehør som en beskrivelse af indvandrernes ditto? Sikkert ikke, men Jacob Skyggebjergs 'pågående prosa' tager sig ud som et autentisk vidnesbyrd om alt det klamme, grimme og ulækre vi lukker øjnene for. [Kort referat]
Litterær lussing
Jacob Skyggebjergs uddeler en regulær litterær lussing med denne benhårde socialrealistiske debutroman, der beskriver 'en opvækst præget af omsorgssvigt og misbrug.' Forfatteren har 'en formidabel evne til at sætte en scene med få ord' og spække sit sprog med 'syrede associationer, der afspejler den massive mængde af stoffer, som forfatteren fylder sig med konstant.' I sproglig ekvilibrisme er han tæt på at overgå andre danske forfattere som Jonas T. Bengtsson eller Jakob Ejersbo. [Kort referat]
Helt sort
'Gider man læse om tabere og misbrugere, der hutler sig igennem på landet og i storbyen? Ja, det gider man godt' når det er beskrevet så kulsort og originalt, som i rapperen og eksiljyden Jacob Skyggebjergs debutroman. Stilistisk går han sine helt egne veje med pludselige sceneskift, en skarp iagttagelsesevne og et sprog, der kan sige og vise meget med ganske få ord. En mørk og stærk debutroman, der bør læses. [Kort referat]
Jule-hash og Morten Korch-film
Debutanten Jacob Skyggebjerg viser rundt i Udkants- og Underdanmark i denne syrede og sensible selvbiografiske roman om 'en barsk opvækst som baggrund for et ungdomsliv med misbrug og kriminalitet.' En af de store styrker ved romanen er, at den ikke er drevet af vrede mod forfatterens forældre. Snarere en konstatering af at lighederne er der og at de løber i blodet. Bogen er én lang nedtur med få antaster til lys og det er måske en af grundene til, at der ifølge anmelderen ikke er helt styr på slutningen. For hvordan og hvor afbryder man en deroute? [Kort referat]