Generalens søn af Miko Peled
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Generalens sønen israelers rejse i Palæstinaaf Miko Peled

Da tragedien ramte Miko Peleds familie – hans 13-årige niece døde i et palæstinensisk selvmordsangreb i Jerusalem – valgte han at søge forståelse i stedet for hævn. I dag arbejder han sammen med palæstinensere for fred og retfærdighed i Israel/Palæstina.

Miko Peled er fra en kendt israelsk familie. Hans morfar var fremtrædende zionist og kæmpede for et hjemland til det jødiske folk. Hans far, Matti Peled, hørte som general til de militære høge under Seksdageskrigen i 1967, men ændrede senere holdning og blev fredsaktivist.

Generalens søn, Miko, gjorde tjeneste i et af hærens elitekorps, men følte en stigende modvilje mod Israels behandling af palæstinenserne. Han bosatte sig i USA, hvor han grundlagde en karateskole i Californien.

Da hans niece blev dræbt i 1997, blev det et vendepunkt i Mikos liv. I stedet for at søge hævn, søgte han svar på hvorfor. Han opsøgte palæstinensere for at høre deres historier og opdagede, at virkeligheden var anderledes, end han havde troet. Siden har han involveret sig stadig mere i arbejdet for fred og retfærdighed.

"Generalens søn" er den medrivende beretning om Miko Peleds rejse ind i palæstinensernes virkelighed og tilbage til sine rødder – en historie om fortvivlelse, sorg og vrede, men også om venskab, værdighed og håb i det splittede land.
De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
Bog&ide207,95
iMusic.dk187,00
Bogreolen187,95
williamdam.dk189,00
Saxo.com199,95
Generalens søn af Miko Peled

Generalens søn

en israelers rejse i Palæstina

af Miko Peled

Oversat af Jens Olsen

Hæftet bog, 299 sider

ISBN: 9788793145016

Udgivet 01-09-2014 af Vindelsti

Én boganmeldelse

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Generalens søn" i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 05-09-2014
En vigtig udgivelse

Zionisten, der blev sin fjendes ven

Set med litterære briller er det ikke en god bog, for Miko Peled er ikke nogen specielt god forfatter. Til gengæld er det en vigtig udgivelse, hvis man ser på den med idealistiske briller, og det er en næsten svimlende oplevelse at stifte bekendtskab med en person 'med rødderne plantet i den zionistiske muld og et hjerte, der samtidig banker for palæstinensernes rettigheder.' Allermest fascinerende er forfatterens beskrivelse af den angst, han i lang tid følte, efter han havde lært virkelige palæstinensere at kende – angsten for, at en af dem pludselig skulle slå ham ihjel. [Kort referat]

Ikke lagt online