Den Kongelige Egyptiske Automobilklubaf Alaa al-Aswany

Om Gud vil

Den nylige revolution i Egypten har tydeligvis givet sproglig energi til Alaa al-Aswanys roman om den sidste fase af englændernes besættelse af landet frem til starten af 1950’erne. Forfatteren har ’en fabelagtig evne til at beskrive kollektive stemninger og processer i en befolkning’ og selvom der krydsklippes hårdt mellem forskellige handlingstråde og personer, holder tempoet og spændingen hele vejen i denne ’yderst spændstige roman.’ [Kort referat]

Den egyptiske tandlæge slår til igen

’Det kribler og krabler’ med skæve og skønne eksistenser, bifigurer, sidehistorier og digressioner’ i Alaa al-Aswanys brag af en roman om den egyptiske automobilklub - kun for hvideenglændere, som betjenes og serviceres af en mindre hær af egyptiske tjenestefolk. Deres ’brogede, fantastiske, sørgmodige, elskelige, dumdristige, sensuelle historier vælter ud af romanen i et farverigt, festligt, saftigt og fuldstændig vidunderligt fyrværkeri skrevet i et knastørt, konstaterende sprog, der ikke helmer, før hver eneste dråbe saft er vredet ud af figurerne.’ [Kort referat]

Gammel tobak i en ny vandpibe

Egyptiske Alaa al-Aswany forsøger tydeligvis med denne roman at ’tilfredsstille de millioner af læsere, som grinede og græd sammen med de hårdt prøvede personer i <a href='/titler/yacoubians-hus-alaa-al-aswany--2'>Yacoubians hus</a>. Bogen er ’akkurat lige så farverig og sansemættet som den bestseller, den desværre alt for gerne vil leve op til.’ Gammel tobak i ny vandpibe, med andre ord. [Kort referat]

Egypten er en depressiv tilstand

Den egyptiske bestsellerforfatter Alaa Al-Aswany maler i denne kollektivroman ’et kritisk, men også sammensat billede af Egypten’ i 1940’erne, hvor landet stadig var et kongerige under osmannisk og britisk overherredømme. Undertrykkelsen er massiv og Al-Aswany bruger det effektive greb, at ’hovedpersonerne ikke selv finder tilstanden uretfærdig, men navigerer, som de bedst kan.’ Bogen ’er hans mest åbenlyst politiske, fuld af indignation og nærmest depressiv samfundskritik,’men man fornemmer også forfatteren glæde over at skrive om en periode, hvor landet var ’liberalt, multikulturelt og lettere anarkistisk i sit forhold til religion og moral.’ Men alle med interesse for Mellemøsten bør læse med og mides,’hvor dejligt alt kunne være, og trods alt er, i det rige, fattige Egypten.’ [Kort referat]

En automobilklub for folket

Alaa al-Aswanys roman om 1940’ernes Cairo er bestemt læseværdig og forfatteren ’er ferm til at skrue en fortælling sammen,’ men der er mange figurer at holde styr på, ’personbeskrivelserne er ofte skåret ud i pap og replikkerne og de indre monologer har til tider mere karakter af programerklæringer.’ Grum og rørende er bogen sine steder, men ikke altid lige original og det generer anmelderen, at Aswany, ifølge det amerikanske tidsskrift New Republic, har hævdet at en ’kæmpemæssig zionistisk organisation regerer USA. Det er egentlig tankevækkende, at en forfatter, der i sine romaner skriver om svøber i det egyptiske samfund som korruption, kvindeundertrykkelse, voldelighed og radikalisme, åbenbart ikke selv er i stand til at hæve sig over endnu en svøbe, nemlig behovet for konspirationsteorier.’ [Kort referat]

Arrogante englændere og undertrykte egyptere

’Man skal være mere end almindelig fan af den egyptiske forfatter Alaa al-Aswany for at blive begejstret for denne fortælling om tilværelsen i Kairo i årene op til Egyptens selvstændighed i 1922.’ Handlingen er tynd og ’det mellemøstlige, eksotiske islæt – Alaa al-Aswanys forførende signatur – er druknet i jagten på en banal historie.’ For denne anmelder er automobilklubben en stor skuffelse. [Kort referat]