Kritik af den æstetiske naturfølelse af Stig L Andersson
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Kritik af den æstetiske naturfølelseaf Stig L Andersson

Kritik af den æstetiske naturfølelse er en samling af Stig L
Anderssons tankegods. I værket samler han trådende fra tidligere
udgivelser, udstillinger, værker og tekster vedrørende menneskets
relation til naturen, og naturens relation til mennesket.


Teksten er på én gang en kulturkritik, en filosofisk udredning og et
kampskrift for en livsform sammen med naturen. Publikationen indgår i et
samlet formidlingsprojekt, der tager afsæt i de tanker og ideer om den
naturbaserede tilgang til design, urbanisme, og livsvilkår som Stig har
udviklet gennem sit mangeårige virke som designer, professor, kurator,
tænker og kunstner om menneskets relation til naturen. Netop
menneskehedens forhold til naturen, har aldrig været mere aktuel end i
dag, hvor klimaforandringerne og biodiversitetskrisen tvinger os til at
revurdere vores adfærd og måde at tænke og interagere med verden på.


Kritik af den Æstetiske Naturfølelse, er med andre ord
grundforskning inden for æstetikkens rolle i den grønne omstilling, og
dermed et centralt bidrag til samfundets videre udvikling og muligheder
udi at finde nye naturbaserede designløsninger. Publikationen udgives
sammen med teksten Efterskrift, som er en eftertanke til førstnævnte, hvor relationen mellem menneske og natur betragtes fra naturens side.


En bog, hvor indhold og indpakning spiller tæt og uadskilleligt
sammen. Ved at insistere på æstetikkens selvstændige og komplementære
betydning for vores beslutningsevne såvel som vores livskvalitet, viser
bogen – både som filosofisk udsagn og som fysisk objekt – en ny vej til
et liv og et samfund, hvor det rationelle og æstetiske har lige værd og
vægt.


Stig L Andersson (f. 1957) er professor, landskabsarkitekt maa, mdl,
grundlægger af og kreativ direktør i den internationalt anerkendte
tegnestue SLA. Han er bl.a. tildelt Ny Carlsbergfondets Hæderslegat
(2023), C.F. Hansen Medaillen (2014) og Eckersberg Medaillen (2001).

De bedste priser:
NetboghandlerPrisPris inkl. fragt
williamdam.dk324,00
Saxo.com354,95
Gucca379,95
Kritik af den æstetiske naturfølelse af Stig L Andersson

Kritik af den æstetiske naturfølelse

af Stig L Andersson

Hæftet bog, 130 sider

ISBN: 9788793557543

Udgivet 16-01-2025 af Forlaget Wunderbuch

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Kritik af den æstetiske naturfølelse' i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 113.068 andre anmeldelser af bøger.