Inderkredsen er et portræt af det vestlige menneske, teknologiens fortsatte erobring, patriarkalske strukturer og intellektualismens fald. Jacob Skyggebjergs hidtil vildeste, mest ambitiøse og sprogligt stimulerende værk. En tragikomisk tour de force, der blæser til kamp med og mod tidens moralske renfærdighed. En moderne Hærværk.
Patrick Sørensen Falk har al mulig grund til at være glad: han har for nyligt forsvaret sin ph.d. i litteraturvidenskab – om det erotiske element som katalysator for læserens årvågenhed i senmoderne skønlitteratur – og nu står han på tærsklen til at blive optaget i den magtfulde kritiker Tudses inderkreds. Et selskab af herrer, om hvilket det siges at deres samlede indflydelse er umålelig:
Litteraturhistorien skrives ikke af forfattere; den skrives af os – som Tudse snart skal formulere det for ham. Patrick går en tid med storhed i møde.
Men der er altid en slange i paradis. På hjemmefronten har ægtefællen Karen travlt med at få sat (begavede) børn i (en tiltagende idiotisk) verden: det seksuelle samkvem er blevet sat i system, og lyst følgelig en latterlig romantisk indbildning.
Og over for dette liv, og Karen, står internetpornografien så med sin altid alle steder frit tilgængelige, ubegrænsede palet af perfektionerede fiktioner. Snart er Patrick godt på vej gennem en psykologisk og moralsk deroute, der ikke stopper, før den verden, han har kendt, brænder sammen.
Inderkredsen kan kaldes en moderne Hærværk – for den vågne læser er der adskillige referencer – men først og fremmest på grund af den misbrugets uhjælpelighed og blinde, som vi bliver vidner til: denne tåbelighed. Og så selvfølgelig fordi, det er anmelderstanden, der får lov at være marionetter i denne forestilling – og er det ikke også oplagt: at lade den højest forfinede smagssans reagere på det lavest tænkelige skidt – pornoen, og pornoens fortællinger.
I Inderkredsen bliver tidens forestillinger om moralsk renfærdighed sat over for den virkelighed, vi også lever i: en teknologisk amokløben tid, hvor fråds og fristelser og egotistisk selviscenesættelse glorificeres som den egentlige frelse. En narcissistisk tid - storhedsvanvid er den nye folkesygdom, fastslår Tudse.
En tragedie, nuvel, men også en satire over vor samtid – meget vil være genkendeligt, omend forvrænget i digtningens filtrering.
Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Inderkredsen" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
67/100
BØ
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 03-12-2021
Jacob Skyggebjerg skriver sort
Besat af internetporno og skønlitteratur
Jacob Skyggebjerg skriver sort, satirisk og let arkaisk om et moderne menneske i forfald. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Bodil Skovgaard Nielsen 03-12-2021
50 procent veloplagt satire og 50 procent konspirationsteori
En litterær terrorist slår en hurtig prut på Katherine Diez’ hoved
Jacob Skyggebjergs syvende roman ’Inderkredsen’ er et rasende udfald mod et indspist litterært miljø. Men kritikken er tiltagende uinteressant. [Kort uddrag]
For meget karikatur, der ikke rammer, hvor det gør ondt
Hans bøger er blevet dårligt anmeldt af litterater. Nu tager han hævn
Dårlige anmeldelser kan såre dybt, men det betyder ikke, at blaserte anmeldere er voldsomt magtfulde – andet end i egen indbildning og snævre akademiske miljøer. Så hvorfor vælger forfatteren at kolportere deres selvfedme? [Kort uddrag]
Ikke lagt online
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Benedicte Gui de Thurah Huang 05-12-2021
Jeg er til kvalmepunktet træt af at læse om kvinder, der ydmyges, nedgøres og misbruges
En træg og forgrovet satire... hvor manglen på litterære udsagn og tematisk dybde runger tungt og hult
Et moderne makværk
En overfladisk satirisk tone, hvis virkning lynhurtigt fortager sig
Så megen vrede
Røv-og-nøgleroman. Jacob Skyggebjergs satire om erotisk maskulin selvdestruktion og onde anmeldere lanceres som en moderne Hærværk. Den er snarere et moderne makværk. [Kort uddrag]
Trættende læsning? Ja! Tilnærmelsesvist spændende? Nej
Skyggebjergs sexfantasier om Katherine Diez ender som en impotent provokation
Spændt op til dødssyg lir? Jacob Skyggebjergs fortælling om en hemmelig litteraturloge, og hans ivrige forsøg på at provokere med porno og latterliggørelse af de danske boganmeldere, ender desværre med ufrivilligt at trætte, skriver Berlingskes anmelder, Jacob Ørsted. [Kort uddrag]
Tudse sidder ved den magtfulde bordende for en samling af anmelder-mænd i en slags loge, hvor det udtalte formål er at finde sit indre monster, og Patrick er hans nye darling. ”Don’t fuck with Tudsefar” løber som et mantra gennem stolerækkerne til de lukkede bøfaftener, og til de sagnomspundne selskaber vendes både litterater og (virkelige) forfatteres skæbner: Hvem skal leve, og hvem skal dø? [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
BT
fra Bogtanken
anmeldt 02-12-2021
Skyggebjerg skriver først og fremmest enormt skarpt
Ikke lagt online
67/100
KN.
fra Kontrast
anmeldt af Astrid Johanne Høg 26-12-2021
Romanen løfter sig til kunst
Det er ikke ‘Hærværk’, men det er ufatteligt flabet
Forfatter Jacob Skyggebjerg viser sit talent for det diabolske og skriver sig ind i traditionen af eksistentiel litteratur, der går imod tidens politiske strømninger. Det er kunst, også selvom forlaget har oversolgt bogen, skriver Astrid Johanne Høg i anmeldelsen af ‘Inderkredsen’. [Kort uddrag]
Jeg var godt underholdt langt hen ad vejen, men synes, historien taber pusten undervejs
INDERKREDSEN
Patrick har det hele i form af uddannelse, anseelse og en skruk kone, men net-porno og prestige-jagt kan tage pusten fra selv den bedste. Velskrevet og skarp – langt hen ad vejen. [Kort uddrag]
Inderkredsen er en aldeles syret fortælling om et elitært litteraturmiljøs forfald. Det er svært ikke at have høje forventninger, når Skyggebjerg har skabt så meget debat, og når Inderkredsen bliver proklameret som ”en moderne Hærværk” på bagsiden. Egentlig har den nogle sjove ting at byde på, men kommer til at lide under sig egen vægt af selverklæret vigtighed. [Kort uddrag]
