I Kærlighedens Antarktis får den døde kvinde en stemme. Romanen handler om den unge narkoluder, Inni, og begynder med det bestialske mord på hende. I fortættede erindringsfragmenter fortæller Inni sin historie, der er fuld af smerte, men også rummer lysende momenter af kærlighed og ømhed. Hun fortæller om opvæksten med forældre, der lukkede sig om deres egen rus. Om tabet af sin højtelskede lillebror, der druknede i åen. Om det første skud heroin, der føltes som at blive voldtaget af en engel. Og om kærligheden til Shane og de to børn, Valle og Solveig, der blev anbragt i familiepleje. Kærlighedens Antarktis er en roman om udsathed, ensomhed og moderkærlighed, skrevet med stor ømhed for sine personer.
"Fremragende anti-krimi." Politiken, 6 hjerter
"Mesterlig. Uafrystelig." Berlingske, 6 stjerner
"En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman." Kr. Dagblad, 6 stjerner
"Grufuld og smuk." Børsen, 5 stjerner
"En uafrystelig roman, som viser, hvor forbløffende langt en forfatter kan gå, når idé, sprog og handling passer som fingrene i en håndsyet handske." Weekendavisen
"Tragisk, tankevækkende og fuld af kærlighed." Information
Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Kærlighedens Antarktis" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En lysende smuk, mytologisk og sprogligt syngende roman
Det, der bliver tilbage, når alt er forsvundet
I Sara Stridsberg nye roman er det en myrdet kvinde, der taler. Fra denne opsigstvækkende position fortælles en øm og smertefuld historie i en smuk prosa. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 22-03-2019
En i alle henseender mesterlig roman
Uafrystelig roman giver myrdede kvinder stemme
»Kærlighedens Antarktisk« er en i alle henseender mesterlig roman. Den er voldsom, fordi den er intenst poetisk, men også fordi den er vild og voldelig. Litterært og indholdsmæssigt adskiller den sig fra det meste andet og er samtidig så genkendelig, at den kryber ind i hver eneste nervecelle. [Kort uddrag]
Gnistrer af sarte sansninger og brutal poesi ... svær at ryste af sig
Modbydeligt smuk roman om mord
Sara Stridsberg skildrer det bestialske mord på en ung, forkommen prostitueret, sådan som det opleves af den myrdede kvinde selv. Det er ekstremt ubehageligt og ekstremt smukt på én og samme tid. [Kort uddrag]
Skriver sig ind på hylden med bøger, man aldrig glemmer
KÆRLIGHEDENS ANTARKTIS
Hudløs fortælling om sårbare liv, døden og kærligheden, set fra en myrdet kvindes perspektiv, skriver sig ind på hylden med bøger, man aldrig glemmer. [Kort uddrag]