RES PUBLICAaf Claus Carstensen

[...] at etablere mening imellem tilsyneladende inkompatible kunsthistoriske størrelser [...]

Som
det for eksempel er tilfældet i Aroldo Bonzagnis maleri af en række
hængte tyrkere, der hænger i et juletræ. Det er placeret overfor et
maleri fra Psykiatrisk Samling i Middelfart af en patient ved navn
Vilhelm Hansen, som har titlen Nisseskibet fra 1930’erne. Det
interessante i sammenstillingen af de to billeder er, at Hansens maleri
udfolder en fortælling i tværformatet: Fra et skib i baggrunden kommer
der en masse nisser ind imod os bærende på gaver. Billedet er malet som
erstatning for det juletræ, de aldrig havde på afdelingen. I det andet
billede har vi præcis det modsatte, nemlig et højformat med et juletræ,
hvor der hænger en række tyrkere, malet af en bagstræberisk futurist.
Bonzagni var medunderskriver af det futuristiske manifest, hvad stil­en
på ingen måde giver indtryk af. Billedet er malet efter, at italienerne
havde hængt en række tyrkere i forbindelse med den imperialistiske,
italiensk-tyrkiske krig 1911-12.