Lamento åbner med et værelse i flammer, og ilden brænder gennem hele romanen som billede på kærlighedens altfortærende kraft: To unge mennesker mødes og forelsker sig til vanvid. Sammen falder de ud af verden, kærligheden bliver en drøm, de gifter sig, får et barn, og skal pludselig leve sammen ”til døden jer skiller”. Men da er det for sent, deres kærlighed bliver destruktiv og æder dem op. Historien fortælles af det kvindelige jeg, mange år efter at forholdet er forbi, og er, jf. titlen, en klagesang, skrevet med en fortvivlelse over at kærligheden ikke var stærk nok til at tåle hverdagen. En stilistisk blændende og dybt vedkommende roman om vores måde at forvalte kærligheden på.
"Tæt på perfekt. Det er både sublimt, virtuost og skræmmende." - Berlingske, 6 stjerner
"Vidunderligt skrevet. (...) Stemninger og sansninger forplanter sig til læserens kød, men spørgsmålet om kærligheden bliver ved med at brænde." - Politiken, 5 hjerter.
"En ualmindelig livsklog roman." - Fyens Stiftstidende, 6 stjerner.
"Elementært medrivende." - Information
"Indiskutabelt originalt og rigt i stil, iscenesættelse og tanke." - Weekendavisen
Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "Lamento" i de 485 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Preben Rasmussen 11-09-2020
En ualmindelig livsklog roman ... anbefales varmt
Dybt fascinerende og udfordrende bog
Kærligheden til hverdagen
Det er en ualmindelig livsklog roman, Madame Nielsen har foræret os. En anbefaling af at omfavne hverdagen med kærlighed. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 01-11-2020
Tæt på perfekt
Forelskelsen er dødsforagt, hovmod og uovervindelighed – men også nøgenhed og hjælpeløshed
Hele tiden bevæger Madame Nielsen sig sublimt, rørende og skræmmende fra plan til plan, fra abstraktion til konkrethed og tilbage igen, og »Lamento« demonstrerer et fornemt blik for grusomheden, men mest for grusomhedens modsætning, kærligheden [Kort uddrag]
Et par forelsker sig voldsomt, forårsager en skæbnesvanger ildebrand og lander så hårdt i hverdagen. Det er handlingen i Madame Nielsens autofiktive roman ’Lamento’, hvis mest opsigtsvækkende egenskab er den flabethed og følsomhed, hvormed forfatteren beskriver sig selv set fra sin ekskones perspektiv. [Kort uddrag]
Et monstrøst romanværk. Indiskutabelt originalt og rigt i stil, iscenesættelse og tanke
Let at beundre, svært at holde af
Henførende og frastødende
Madame Nielsens nye roman er bølgende prosa, meditationer over forelskelse og kærlighed og et på flere måder brutalt genbesøg med forfatterskabets forhistorie. [Kort uddrag]
Madame Nielsen spinder en ren og kraftfuld kærlighedshistorie om en stormende forelskelse, der engang var. [Kort uddrag]
Ikke lagt online
83/100
FS
fra Kulturmagasinet Fine Spind
anmeldt af Christina Hammerum Rasmussen 11-09-2020
En kærlighedsroman hvor de ikke levede lykkeligt til deres dages ende
I dag udkommer sidste bind i Madame Nielsens kærlighedstrilogi. Lamento, en kærlighedsroman hedder den og er ganske rigtigt både en klagesang og fortællingen om den store forelskelse [Kort uddrag]