Destruktiv digitalisering af Niels Bentzon
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Destruktiv digitaliseringEn debatbog om Sundhedsplatformen 2016-2021af Niels Bentzon & Jacob Rosenberg

”DEN DRÆBENDE PLATFORM”

Sådan omtaler overlæge Niels Bentzon og overlæge og professor Jacob Rosenberg Sundhedsplatformen, der siden 2016 har været det gældende it-system i Region Hovedstaden og Region Sjælland. For Sundhedsplatformen er et dysfunktionelt og fejlanbragt it-system, der har haft dræbende konsekvenser for de 44.000 ansatte på sygehusene, for patienterne og for skatteborgerne.

DESTRUKTIV DIGITALISERING er en fortælling indefra, der tager udgangspunkt i digitaliseringen af det danske sygehusvæsen og beslutningen om at splitte Danmark op med forskellige elektroniske patientjournaler. Men debatbogen rækker samtidig langt ud over det: Når det handler om Sundhedsplatformen, så handler det nemlig også om ledelse, arbejdsklima, økonomi, behandlingskvalitet og patientsikkerhed. 

I løbet af 14 veldokumenterede kapitler tages der et grundigt kig på de seneste fem år med et it-system, der har ført til mangfoldige problemer på baggrund af den voksende afstand mellem magten og indsigten. Konsekvenserne af svigtende dømmekraft og manglende økonomisk ansvarlighed i forvaltningen af betroede skattemidler er ikke til at overse. Endelig er der tale om svigt med hensyn til ansvarlighed og rettidig omhu i forhold til at lave en afviklingsplan for det katastrofale it-system.

Bogen kan læses af alle patienter, sygehusansatte og skatteborgere i især de to østlige regioner, men vil desuden kunne finde anvendelse på undervisningsinstitutioner indenfor bl.a. ledelse, datalogi, psykologi, økonomi, statskundskab og de sundhedsvidenskabelige fag samt hos alle med interesse i implementering af digitale løsninger.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

Destruktiv digitalisering af Niels Bentzon og Jacob Rosenberg

Destruktiv digitalisering

En debatbog om Sundhedsplatformen 2016-2021

af Niels Bentzon & Jacob Rosenberg

Ebog (ePub), 320 sider

ISBN: 9788794207089

Udgivet 25-10-2021 af FADL's Forlag

Ingen boganmeldelser ...

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Destruktiv digitalisering' i de 488 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 112.845 andre anmeldelser af bøger.