De tre førsteaf Mikael Josephsen

Trebenet og uden øjne står du ved billardbordet og
praler mens du praler og støder kloder af marmor rundt
i et firkantet univers.
Jeg holder til under bordene med hundene og elsker din hæl når du maser en brugt
sætning. Sommetider varer det flere dage, men så giver jeg
mig til at bygge slotte af filtre og tomme cellofanposer. Det hele er meget nemmere inden i ordene hvor også hestekonger
rider gennem porten til det
beskidte gulv. Jeg er så din søn,
kentaurprinsen, et hoved under den virkelige verden,
men alligevel til.